Du finder dejligt indhold til mange timer og dage, hvis du vil udforske vores genåbnede museer i lokalområdet, Københavns forstæder og Nordsjælland. Louisiana er altid en tur værd, men der er også andre dejlige kunstmuseer, lokalhistorie og masser af steder, hvor børnene kan få en oplevelse. Her er nogle eksempler på nogle gamle kendinge og måske et par ukendte.
Danmarks Tekniske Museum
Her er der samlinger af fascinerende eksempler på ny og gammel teknik – som en samling af fly fra Ellehammers første fly til amerikanske jagerfly, en stor samling af biler, som dækker det meste af Danmarks bilhistorie, plus en samling af vidt forskellige cykler. Her i sommer er der også udstillingen Gamer – om computerspil.
Fabriksvej 25, Helsingør, Tekniskmuseum.dk
Vedbækfundene
På Vedbækfundene kan du se skeletter af stenalderjægere, som er 7.000 år gamle. Du kan bl.a. også finde begravelsen af en helt ung mor med hendes for tidligt fødte baby, som har været gemt under jorden i årtusinder.
Vedbækfundene, Attemosevej 170, Holte
Hørsholm Egnsmuseum
Det er 250 år siden, trykkefriheden blev indført. Derfor viser museet udstillingen, som handler om historien om Hirschholm Slot, der dannede ramme om den berømte kærlighedsaffære mel-lem dronning Caroline Mathilde og Struensee. Gå også en tur i Hørsholm Slotshave.
Sdr. Jagtvej 2, Hørsholm
Gentofte Brandmuseum
Et fint lille museum, som ligger på en velbevaret gammel brandstation, og som fortæller brandvæsnets historie gennem originale køretøjer og materiel fra 1700-tallet til i dag.
Hellerupvej 5B, Hellerup, Gentoftebrandmuseum.dk
Sophienholm
Sophienholm ligger smukt ved Bagsværd Sø og er værd at besøge inde og ude. Indtil den 13. juni udstiller fotografen Henrik Saxgreen fantastiske landskaber fra bl.a. Thule og Vesterhavet.
19. juni -13. august er der en stor retrospektiv udstilling med Anna Klindt Sørensen (f. 1899), som er en af de danske kvindelige kunstnere, at der først efter sin død har fået fortjent opmærksomhed.
Nybrovej 401, Kgs. Lyngby, Sophienholm.dk
Eksperimentarium
Experimentarium er altid et hit hos børnene med bl.a. Lyslabyrinten, Bobleriet, Puls Torvet, Hovedbruddet og mange flere interaktive udstillinger med fokus på naturvidenskab, teknologi, miljø og sundhed.
Tuborg Havnevej 7, Hellerup, Experimentarium.dk
Besøg NORDs kulturbutikker her:
Sommerland Sjælland
Sommerland Sjælland byder på mere end 60 forlystelser og aktiviteter, gode spisesteder og grønne oaser, hvor man kan slappe af og hygge sig sammen. Når én dag ikke er nok, har Sommerland Sjælland også flere overnatningsmuligheder lige ved siden af vandlandet ’Den Blå Lagune’.
Istid
Det er sommer, det er sol, det er istid! Ingen sommer uden masser af is. Og i dag fås de i så mange forskellige udgaver og med lækre smage, at selv kræsenpinde kan være med.
Michaela Theibel viser sommertendenser
Sol sommer og Nordkysten… så bliver det vist ikke bedre. Mine yndlings sommerfarver er lys sand og dyb orange – perfekt til sommergløden.
Find inspiration her til strandlivet og bølgeskvulp.