Så er det jul igen, og findes der noget bedre end at gå ned ad Strandvejen, Jægersborg Allé, Gentoftegade og alle de små butiksgader med nyt design, delikatesser, tøj og interiør? Lade sig rive med af stemningen, se de forskellige jule-udsmykninger, og måske få en gløgg og æbleskiver på en af cafeerne.
Julen er traditionernes tid, og det betyder selvfølgelig også, at jeg skal rundt i butikkerne og købe mine julegaver. Jeg skal have rådgivningen om det, jeg skal købe, den bedste pris og den gode service. Jeg slipper for at bruge tid på at få dem pakket ind, fordi det gør man flot og gerne i butikkerne. Gik jeg med på trenden om at købe en gave på nettet via et link tilsendt af familiens yngste medlemmer, som det ofte er mere reglen end undtagelsen i dag, skulle jeg selv pakke ind og med al sandsynlighed også returnere, hvis kjole-linket alligevel ikke passede i virkeligheden. Juleshopping er butikkernes bedste måned, og det skal det stadig blive ved med at være, selv om onlinehandlen ånder dem tungt i nakken.
Gør en forskel for butikkerne ved at lægge dine julegaveindkøb hos dem. I årets NORD jule-nummer vil du få masser af inspiration til butikkerne. Lokale kendinge og nye butikker, du endnu ikke har hørt om. Glæd dig og brug butikkerne i dag, hvis du vil have dem i morgen. Vi sætter også spot på en af tidens helt store trends: Kosmetiske behandlinger. Bliv klogere på botox og fillers i vores særtema, som vi kickstarter i dette nummer, der også har andre og spændende temaer, portrætter og trends.
Glædelig jul og god læselyst
Rina Mardahl
Bestil stickers her til butiksvinduet!
”Jeg har fået mere volume i mit hår”
Få NORDs redaktør Rina Mardahls helt personlige beretning om at genvinde hårets ungdommelige struktur og udseende med hårbehandlingen RepHair®, der har hjulpet mange hos Alfa Omega Klinikken.
Længere levetid og bedre miljø
Det tidlige efterår er en smuk årstid og oplagt til at fortælle om nye spændende projekter. For efter en god sommer har jeg nemlig besluttet, at til næste år skal magasinet udkomme hver 3. måned.
På luksusferie et kvarter væk
Du behøver ikke tage langt væk for at mærke storbyens puls og blive forkælet på lækkert hotel og nyde udsøgt gastronomi. Gør som os og tag på kærestetur på Hotel d’Angleterre.