I år sker der noget ganske særligt, som kan få stor betydning for os alle sammen: Verdens mest dominerende e-handel platform, amerikanske Amazon kommer til Danmark.
Det blev bekræftet af tech-giganten lige før årsskiftet, og meldingen lyder på, at vi skal forvente at deres aktiviteter starter op i første kvartal af 2019. Dét er der mange af os, der følger tæt. Frygten er, at det både går ud over de små butikker, den danske e-handel, men også hele måden vi shopper på.
Er man mindre skeptisk, vil man mene, at der vil ske en naturlig udvælgelse, hvor de stærkeste vil overleve, fordi de dygtige vil tage højde for den nye situation. Finde på nye tiltag eller, som især er vigtigt for de fysiske butikker, blive endnu bedre til service. I vores eget skønne område med så mange unikke butikker er topservice så vigtigt. Mange mestrer det også til topkarakter, men der er også områder, hvor man kan sætte mere ind: Altid tage telefonen, når man som kunde ringer. Have tydelige og opdaterede åbningstider. Og priser i vinduet, så eksklusive varer ikke virker afskrækkende og holder potentielle kunder væk. En webshop i tilknytning til butikken er efterhånden også et must. En lækker kop kaffe, når man skal vælge en ny lampe eller kjole, er altid en god idé.
Som forbruger skal vi også gøre en indsats for at fremtidens detailhandel ikke bliver slugt op af nettes mastodonter. Forestil dig Strandvejen uden butikker. Det ville være så trist og kedeligt, og huspriserne vil rasle ned. Gør en forskel allerede nu ved at fortælle butikkerne, at du har læst om dem i NORD. Klik dig også frem til dit næste nye lunch-sted eller designbutik på www.nord-magasinet.dk/butikker.
Lad os sammen løfte i flok og gøre det, vi er så gode til – endnu bedre! Så kan amerikanerne bare komme an!
Lagt på is
Sengen er en stor smuk isblok – heldigvis dækket med tykke dyreskind. Ovenpå ligger en polarsovepose, man kan putte sig godt ned i.
Oplev magien på NORD Julemarked
Juleånden er nær, og med december lige rundt om hjørnet er det med stor spænding, at jeg ser frem til at afholde vores årlige julemarked på Skovriderkroen. Kom forbi den 1., 2. og 3. december til årets hyggeligste julemarked.
Gennemført spaforkælelse
Der venter saltvandsindsprøjtning for krop og sjæl og vilde kulinariske oplevelser på Ystad Saltsjöbad – kun lidt over en time væk fra Hellerup… Bare spørg NORDs redaktør, som er fan efter to dage.