Vælg en side

Den danske Spiseguide har netop kåret MOTA til Årets Restaurant 2022. Claus Henriksen var førhen køkkenchef på Dragsholm Slot og har nu på kort tid høstet både en Michelin stjerne og nu også prisen som Årets Restaurant. Mød ham her.

Er der nogle råvarer, du er lidt træt af eller opfatter som overvurderede?
Jeg tror, jeg har høstet mine tons af ramsløg. Det er blevet for meget. Ramsløg indtog for alvor scenen for 10-15 år siden – og det kan godt ødelægge et godt måltid. Jeg har tilbragt mange timer i marken og brugt det rigtig meget.

Hvis du skulle leve på en øde Ø i 30 dage, hvilke 5 råvarer ville du medbringe?
En rigtig god flaske Champagne, og da jeg nu har frit valg på alle hylder, så kunne det jo være en Salon “Le Mesnil”. Så ville jeg tage det største krebsdyr i dansk farvand med – det er dansk hummer (den sorte), friske hvide asparges, surdejsbrød og gammeldags kærnet smør.

Har du haft en besynderlig oplevelse / forespørgsel fra en gæst?
Jeg har en gang for nogle år siden bagt en forlovelsesring ind i et brød. Gommen havde lagt en plan og ville fri den pågældende aften i restauranten. Set i bakspejlet var det ikke den bedste idé at indbage en lille æske af plastik i et brød, der skulle i en varm ovn. Kvinden kunne heller ikke bryde brødet da det ankom til bordet, men det blev dog åbnet, og kvinden sagde ja, så aftenen endte heldigvis godt.

Er der nogle råvarer, du ikke personligt bryder dig om?
Jeg er jo som sagt lidt træt af ramsløg og faktisk også hvidløg, og derudover synes jeg, at makrel er lidt træls, og den lugter ikke specielt godt. Jeg er heller ikke fan af laks – hverken varmrøget eller kold.

Hvilke 5 råvarer vil man næsten altid kunne finde i dit private køkken?
Økologiske æg og øko minimælk (det forlanger min kone i kaffen), remoulade (det er ikke mig, der spiser det, det er min søn). Så har vi også altid Heinz ketchup og en god sur/sød sauce (til friske forårsruller).

Hvad er det mest eksotiske, du har smagt?
Jeg har spist biller i Mexico (jeg siger ikke nej tak, hvis nogen tilbyder mig noget. Det var en levende bille til morgenmad (breakfast for champions).
Det var om morgenen på et marked, og billen var “anrettet” på en frisk skive appelsin, så det var en sprød oplevelse med citrussmag. Den baksede med vingerne, men ind røg den.

Bekendelsen: hvad er din Guilty Pleasure inden for mad og drikke?
En rød pølse (der er en rigtig god en fra Rema 1000) der er lavet på frilandsgris. En Coke Zero er også god. Er generelt glad for læskedrikke – også en old-school abrikossodavand.

Besøg NORDs gastrobutikker her:

Slurp!

Slurp!

Det er sommer, det er sol, det er istid! Ingen sommer uden masser af is. Og i dag fås de i så mange forskellige udgaver og med lækre smage, at selv kræsenpinde kan være med.

læs mere
Hjemmelavede thai-klassikere nu som vegetar

Hjemmelavede thai-klassikere nu som vegetar

Hjemmelavede thai-klassikerenu som vegetar. Thai Lanna har lyttet til deres trofaste kunder og udvider det i forvejen store sortiment med endnu flere grønne retter. Maden er stadig den gode, hjemmelavede takeaway, som også er sund og i høj kvalitet, fordi alt bliver lavet fra bunden.

læs mere
Mardahl på frokosttur med Ulf Pilgaard

Mardahl på frokosttur med Ulf Pilgaard

Man bliver aldrig for gammel til at forelske sig, betroede den folkekære skuespiller sig til NORDs redaktør, da de indtog frokosten på Restaurant Hellerup Sejlklub. Som han sidder der med sit mørke hår og gode glød med et smil på læben, fordi han om lidt kan sætte tænderne i højtbelagt smørrebrød med æg og rejer, og ikke mindst sin nye kæreste Annette Bavnhøj, som er med på en lytter, er det svært at tro, at Ulf Pilgaard næsten lige er blevet 80. 2020 skulle også have været sidste år med Cirkusrevyen, men en vis Corona forstyrrede afskedsforestillingen, så i år bliver det.

læs mere

error: Indhold er beskyttet.