I år begyndte julen for mig allerede i sommer. Dér tog jeg de første spadestik til NORDs Julemarked på Skovriderkroen, som bliver afholdt hen over weekenden den 18.-19.-20. november på Skovriderkroen. For jeg syntes, der manglede et lækkert og smukt julemarked i Gentofte, og når jeg får en idé, vil jeg gerne føre den ud i livet.
Men det har krævet masser af knofedt at få julemusikken til at spille. Og selvom jeg glæder mig usigeligt til at byde alle velkomne til dette gennemførte, hyggelige og spektakulære julemarked, så har det også været hårdt. Faktisk har jeg i NORDs 10-årige levetid ikke oplevet noget så krævende meget lang tid. Det kræver nemlig en del at få alle juledetaljerne til at gå op i en højere enhed. Sælge stadepladser, holde møder – ikke kun med julemanden – men også med et hav af sponsorer og annoncører. Til gengæld kan jeg love jer et ambitiøst julemarked med masser af lækkerier, shopping, musik, under-holdning, kendte, julemand, træhytter med julelys og mange juletræer og halmballer. Så kom, når borgmester Michael Fenger klipper snoren over fredag 18. november klokken 14 til julemarkedets officielle åbning. Her er det gratis at komme ind, men kun den 18/11 mellem kl. 14 og 15. Lyt til hans tale, mens duften af hjemmebag og julekrydderier breder sig, og lysene fra Sirius glimter smukt. Shop julegaver og smag på julens fristelser fra et stort opbud af leverandører. Det bliver stort. Lige nu sidder du med den sidste udgave af NORD Magasinet i år på over 200 sider, og vi glæder os enormt til 2023, hvor der vil være flere messer i kommunen og NORD Magasinet vil vi gøre alt for, at det bliver endnu bedre end sidste år.
For mere information og billetter se her
God jul fra Chefredaktør
Rina Mardahl
Forår MED AI
Kære læsere,
Foråret banker på med dets bølge af ny energi og fornyelse. Og i år vækker foråret en helt særlig følelse i mig. Her på redaktionen har vi nemlig taget et modigt skridt ind i fremtiden ved at præsentere vores første forside skabt med kunstig intelligens.
Kære læsere
Tak for et fantastisk år sidste år! Når jeg ser tilbage, kan jeg ikke andet end blive overvældet af tak-nemmelighed for den utrolige rejse, vi har haft med NORD Magasinet. Fra det travle NORD Julemarked på Skovriderkroen med 25.000 gæster til den pul-
serende aktivitet på vores online platform nord-magasinet.dk, har det været en sand fest at dele vores passion for fejringer og livets glæder med jer.
Luksusweekend for krop og sjæl
Kom helt ned i gear med NORDs redaktør på Hotel Skansen Båstad. Her går spa, afslapning, shopping og kulinariske oplevelser op i en højere enhed.