Sådan lyder Apel Fine jewellerys pay-off, og det er netop essensen af deres smykker og deres fortælling. Her fortæller ejer Thomas Cloos Kruse og partner Mette Bøttger om nogle af de væsentlige forskelle på naturlige diamanter kontra syntetiske.
Naturlige diamanter er små unikke stykker af evighed fra millioner af års skabelsesproces dybt i jordens indre med en historisk sjældenhedsfaktor man skal lede længe efter. Og uanset at smykkemarkedet i dag oversvømmes af syntetiske (lab-grown) diamanter, så er og forbliver den naturlige diamant en luksusvare. Hvis man som forbruger går efter det eksklusive og ægte, vil man jo ikke have en fabriksfremstillet kopivare. Og svært er det også at forene historien om evig kærlighed med en masseproduceret sten.
Syntetiske diamanter har ingen gensalgs-værdi
Apel Fine Jewellery kommer aldrig til at sælge syntetiske diamanter. En naturlig diamant beholder sin pris nogenlunde over tid – og har den en vis størrelse, kan den ligefrem være en investering. Det kan man ikke sige om den syntetiske diamant. Snarere tværtimod. Der skal forbrugeren virkelig passe på, for der er et stort overudbud i forhold til efterspørgsel, hvilket betyder, at priserne på de syntetiske diamanter længe har været faldende og fortsat er det. Lige nu kan man som forbruger købe en syntetisk diamant på 1,00 ct. for ca. 1.000 dollars – altså 7.000 kr. Hvorimod en naturlig diamant på 1,00 ct. i en god kvalitet står til ca. 100.000 kr.
Thomas Cloos Kruse og Mette Bøttger driver sammen Apel Fine Jewellery. Thomas viser sjældne naturlige lyserøde diamanter med GIA certifikat.
Er syntetiske diamanter i virkeligheden mere bæredygtige end naturlige?
Historien om syntetiske diamanters lavere CO2-aftryk og bæredygtighed er misvisende og langt fra hele sandheden. Der skal nemlig bruges utrolige mængder af energi til at producere en enkelt syntetisk diamant, og de gasser, der bruges til formålet, skal mines på lige fod med, at man miner en naturlig diamant.
Langt hovedparten af de naturlige diamanter, der benyttes i forbindelse med smykkeproduktion, mines af store kontrollede diamant-mineselskaber, der hele tiden arbejder på, at de enkelte processer i forbindelse med mining sætter et mindre CO2 -aftryk. Desuden har selskaberne gennem mange år arbejdet på at skabe en infrastruktur med skoler, uddannelse, arbejdspladser og et sundhedssystem for at støtte lokalsamfundene. Det er da bæredygtigt.
Og tilbage til CO2-aftrykket… hvem sidder inde med et upartisk, offentligt tilgængeligt regnskab for ALLE de processer, der skal til for at skabe en laboratorieskabt diamant kontra processen ved at hente en naturlig diamant op af jorden?
Forkæler kunderne i forbindelse med 30-års jubilæum
Thomas Cloos Kruse har ejet og drevet Apel Fine Jewellery i 30 år, og gennem de sidste par år har han drevet forretningen sammen med sin partner Mette Bøttger. De fejrer Thomas’ 30 års jubilæum ved at forkæle deres kunder med 30% på udvalgte ringe fra 1. september til og med 31. oktober 2024.
Besøg NORD’s Modebutikker her:
Bendix Copenhagen Danish Design – Swiss Quality
Bendix Copenhagen, som har butik og værksted i det nye væksthus på Hundested Havn, Propellen, er et nyt dansk smykkebrand med en passion for kvalitet. Æstetisk dansk design, schweizisk håndværk og eksklusive materialer.
Danske smykker direkte fra Paris Fashion Week
Nyt dansk og super eksklusivt smykkebrand fås endelig i Danmark. Louise Find Fine Jewellery blev lanceret i Paris under modeugen, hvor de fik stor opmærksomhed, og nu er turen så kommet til Danmark, hvor man siden lanceringen på d´Angleterre den 1. juni, har kunne købe smykkerne. Kollektionen består af 16 eksklusive smykker og er udarbejdet i 18K guld og hvidguld, topkvalitets diamanter og ædelstene. Selv er Louise Find, stifteren bag firmaet, uddannet designer fra Parsons i Paris og New York.