Og i alt slags vejr, hver dag, året rundt, skal jeg ud med min hund. Jeg elsker det, og jeg kan se, at det gør alle vores lokale hundevenner også. Det vil sige, jeg ved altid, hvad deres hund hedder. For sådan er det også at være glad hundeejer: Man er først på fornavn med de firbenede. Og når man går sin daglige hundetur i områdets parker, på stranden eller i skoven, så gør det ikke noget, at det regner eller blæser.
I årets efterårsnummer vil du møde rigtige mange skønne vovser, men også katte og andre kæledyr. Magasinet elsker dyr, især hunde, så én gang om året har vi et kæledyrstema.
Vi er også i fuld gang med at gøre klar til årets NORD Julemarked på Skovriderkroen. Julelys fra Sirius tændes overalt på Skovriderkroen, i weeken-den den 1.,2. og 3. december, som omdannes til et magisk og fortryllende julemarked. Med over 130 udstillere ude og inde, kan du juleshoppe alskens gaver og julepynt. Børnene bliver underholdt af bl.a. julemand og ponyridning og alt, hvad du ønsker af gløgg, æbleskiver og lækker mad, er der også. Det er et stort arbejde at få det hele til at spille, men vi glæder os til at få jer alle i ægte julestemning.
Nyd det smukke efterår, og husk, at de lokale butikker kun overlever, hvis vi bruger dem. Onlinehandel er stadig en alt for stor konkurrent, så lad os alle gøre en indsats for at vores område bevarer sit unikke præg ved at have et aktivt og anderledes butiksliv. Ganske enkelt ved at bruge dem!
God læselyst!
Chefredaktør
Rina Mardahl
Sommer og skrald i vores gader
I et år har vi passet på hinanden. Vi tager mundbind på. Spritter hænder og holder afstand. Og det bliver vi ved med, nu hvor butikkerne igen er åbne. Men passer vi også på butikkerne?
Luksus rejse på Gran Canaria
Hotel Santa Catalina er en luksuriøs oase beliggende i hjertet af Las Palmas på Gran Canaria. Dette ikoniske hotel kombinerer klassisk elegance med moderne be-kvemmeligheder og tilbyder gæsterne en uforglemmelig oplevelse. Med sin storslåede arkitektur og smukt designede interiør er hotellet en sand perle blandt Gran Canarias overnatningssteder. Med bl.a 2 Michelin-stjernerestauranter beliggende på hotellet kan du være helt sikker på at få en gastronomisk oplevelse af de helt store.
Luksus rejse til 5-stjernet luksus på kunstig ø
Det var et logistisk kunststykke på første klasse, da NORDs redaktør Rina Mardahl fløj med Emirates til solbeskinnet luksus i Dubai, hvor endnu mere luksus ventede på overdådige Raffles The Palm Hotel. Highway to happiness” er måske nok et fortærsket slogan, men det er altså sådan, jeg har det, da jeg sammen med min udkårne efter en meget lang, men yderst behagelig flyvetur med Emirates, lander i Dubai.