Erhvervspsykolog Charlotte Skeel koger al menneskeligt ubehag og støj ned til fire angsttyper, der ofte ligger bag, når vi ikke udvikler os selv og vores talenter.
Angst for ikke at slå til
Hvis vi tvivler på vores succes og mulige evner, er det med sikkerhed, at vi ikke opnår topresultater.
Lavt selvværd bunder i følelsen ’ikke at være god nok’ og blokerer for troen på det mulige og holder os nede. Ses som eksamensangst, perfektionisme, over-performing, præstationsangst m.m. Det kan også være en panikangst, der opstår af fastlåshed og resulterer i, at man ender med slet ikke at gøre noget godt nok. Altså man gør det modsatte af, hvad man drømmer om. Alle afhængigheder bunder i angsten for ikke at slå til: stoffer, alkohol, sukker m.m.
Angsten for ensomheden
Kan ses som overdreven livsstil med byture, serie-bingewatching, affærer eller stort alkoholindtag ved festlige lejligheder. Adfærden sker i forsøget på at undgå ensomheden, men efterlader i virkeligheden endnu større ensomhed, fordi man spreder sin energi og ikke får fokuseret på sin udvikling eller sit talent og den indre ro, der er nødvendig for at få talentet og mennesket til at gro.
Angsten for at miste
Et typisk eksempel er den vellønnede, men utilfredse medarbejder, der er bange for at sige op pga. forestillinger om materielle tab: Hvad nu hvis jeg mister huset, bilen og alle mine materielle goder? Så mister jeg også familien? Får jeg nogensinde et nyt job igen? Denne person mister ikke nødvendigvis huset, men sig selv på langt sigt – og i værste tilfælde bliver huset ikke en glæde, snarere en hæmsko. Angsten for at miste ser vi også i kontrol af børn, partnere m.m. Man kan sige, at er man bange for at miste, så har man allerede mistet.
Angsten for at dø
Alle fobier bunder typisk i angsten for at dø, og er aktuelt i forbindelse med corona og det markante forsigtighedsprincip, som udspringer af angsten for sygdom og død. Folk bliver bange og i nogle tilfælde unødigt bekymret, som kan give helt andre følge-angsttilstande. Angsten for at dø kan også ses ved alt for hård fysisk træning, en alt for tilbageholdt livsførelse – livet passerer bare forbi – samt det modsatte, hvor man kæmper hele livet for at blive rig og berømt. Angsten for at dø fylder meget i folks liv, og fjernede man det, kunne vi meget bedre slappe af og nyde nuet og livet.
Succesfuld ledelse skaber succesfulde virksomheder
Din ledelsesstil er afgørende for succes, mener erhvervspsykolog Charlotte Skeel. Din ledelsesstil er afgørende for succes, mener erhvervspsykolog Charlotte Skeel. Magtfulde og dominante ledelsestyper er som døgnfluer. Før eller siden bliver de overhalet af superdygtige innovative teams/forretninger. Se bare på succesfulde virksomheder som Apple og Microsoft kontra Kodak og Nokia. Pludselig var de to sidstnævnte væk, mens de andre styrede markedet. Karakteristisk for succes er uformel ledelse i samspil med innovation og implementering i ét – men hvordan?
Tænk ud af boksen
Succesfuld ledelsesstil stiller nysgerrige spørgsmål og identificerer og analyserer problemstillinger og udfordringer i velfungerende teams, hvor al viden fra alle indhentes, så nytænkningen blomstrer. Dvs. en kultur der samler indsigter fra dets individer og implementerer viden, nye ideer og tanker. Det kræver, at man ser på virksomhedskulturen og sikrer tryghed og åbenhed i de forskellige teams. Succes vokser af super-teams hvor alle biddrager med deres visdom. Viden bliver analyseret og bearbejdet, så de få kan implementere de fantastiske bidrag med en kort tidsfrist og uden alt for meget politik, bureaukrati og manglende ansvarstagen. Forskellige ledelsesstile anvendes præcist hvor de hører til.
Sir Richard Branson Verdens vildeste iværksætter!
Da Richard Branson forlod skolen fik den stærk ordblinde dreng følgende ord med på vejen fra sin lærer: ”Enten kommer du i fængsel, eller også bliver du millionær”.
Når Lucifer har sneget sig ind på de bonede gulve!
Psykopater findes på alle arbejdspladser og især på ledelsesniveau. Erhvervs- og klinisk psykolog Charlotte Skeel giver sit indspark til, hvordan man tackler hverdagens devils in disguise.
Har man en psykopat i en gruppe – og ja, kvindelige psykopater findes også – så er det 100 procent sikkert, at gruppen IKKE er stabil, team-orienteret, åben og fuld af tryghed og tillid til hinanden. Men man har i højere grad splid, splitting og alliancer på kryds og tværs, og alting sker bag i kulissen. Ingen tør typisk at benævne, hvad der sker i det åbne forum, fordi alle er faktisk, på nær psykopaten, på vagt og lidt forvirret og i tvivl om, hvad der er rigtigt og forkert.
