Om du er på eliteniveau eller bare gerne vil cykle dig sund, så er det altid sjovt og motiverende at cykle sammen. Vi guider dig til områdets vigtigste cykelklubber, der trods forskellene er forbundet af den samme store passion for cykelsport.
Ordrup Cycle Club (OCC)
Med sine knapt 400 medlemmer er klubben, som blev stiftet i 1957 og som i mange år lå på Ordrupbanen, en af Danmarks største. Det er også OCC, der står bag det årlige tilløbsstykke Tour de Charlottenlund. I dag er klubhuset på Jægersborg Alle 148B, hvor der hver lørdag fra klokken 12.15 og halvanden time frem er åbent for alle, der vil hygge eller stille spørgsmål. I OCC’s historie har der været et verdensmesterskab, danske mesterskaber, OL-deltagelse og flere vundne store internationale etapeløb. Som cyklist kan man deltage på licensniveau eller som motionist. Licensholdet henvender sig til den ambitiøse cykelrytter, der vil deltage i DCU licenscykelløb, og motionsholdene er for dem, der vil have kombinationen motion og samvær. Der findes også særlige hold for børn og unge. Kontingentpriserne er 800 kr. for et almindeligt medlemskab og 1200 kr. for familiemedlemskab. Se mere på klubbens hjemmeside om de forskellige hold og arrangementer:
Socialt samvær er der masser af i områdets største klub.
Gå til ordrupcc.dk
Gentofte Cykel Klub (Gentofte C.C.)
Ejer du en velfungerende racercykel og en vilje til at køre 75-95 kilometer med 31-33 km/t, så er Gentofte Cycle Club måske noget for dig. Det er i hvert fald nemt at springe på rammen og mødes med de andre ved Café Jorden Rundt på Strandvejen, hvor træningen i sommer-halvåret er tirsdag og torsdag kl. 17.30 og lørdag, søndag og helligdage klokken 9. I weekenden nydes en kaffe hos Cranks & Coffee på Dyrehavevej 8 i Klampenborg efter træningsturen.
Klubben blev stiftet i 1998 og har 55 aktive medlemmer i 2020. Et medlemskab koster 500 kr. årligt, de første træningsgange med klubben er gratis.
Udover almindelig træning arrangeres hyggelige sammenkomster et par gange om året og sædvanligvis en uges cykeltur til Italien eller Frankrig.
Cykelklubben i Gentofte er for alle cykelmotionister.
Gå til gentoftecc.dk
CK Nordsjælland
Klubben for de engagerede og træningsduelige cykelryttere, der gerne vil køre cykelløb. Stiftet i 2017 med tidligere og nuværende ryttere fra klubben Team food-n-motion, som stadig er den klub der kører løbene Sommercup og Motionscykelløb. Når der køres licenscykelløb, er det under paraplyen CK Nordsjælland. Selv omtaler klubben sig som en eliteklub, hvilket betyder, at der mindst en gang om året skal arrangeres en licensafdeling og samlet start/alle klasser i DCU-regi. Sportsligt vil klubben gerne være med til at fremme alle løb. Det er en klub for ALLE ryttere over 18 år. Det vigtigste er, at man er en god kammerat og ønsker at være en del af fællesskabet. Der arrangeres også træningsture i udlandet, træningslejre, fælles cykelrejser og rytterfester. Ca. 70 medlemmer i alderen fra 18 – 65 år. Medlemskab koster kr. 700 årligt.
Du skal mene det seriøst for at cykle med i CK Nordsjælland.
Hørsholm Cykel Motion (HCM)
Til dig der vil kombinere sport og socialt samvær. Klubben har et erklæret formål om at fremme interessen for cykling på motionsniveau, så det sportslige går lige op med det sociale, fordi det ofte er mere motiverende at køre i grupper end at køre alene. Man mødes flere gange om ugen ved Surina Cykler (Usserød Kongevej 80 i Hørsholm). Søndag kl. 9, tirsdag og torsdag kl. 17.30 samt tirsdag og fredag kl. 10. Her hjælper man hinanden og den utrænede er også velkommen. Klubben er 20 år og har 66 cyklende kvinder og mænd. Der henvises til klubbens hjemmeside for opdaterede træningstider.
Klubben i Hørsholm er for begynderen som den øvede. Socialt samvær er der masser af.
hcmh.dk
Besøg NORD’s Sundhedsbutikker her:
Alle har en HF Christiansen-cykel – også dig!
Hver gang du træder i pedalerne på en Raleigh, Winther, Motobécane, Avenue eller designcyklen Bike by Gubi, så sidder du faktisk på en dansk cykel fra Randers. HF Christiansen har siden 1903 stået for kvalitetscykler i dansk design og kvalitet.
Ny cykelforretning på Jægersborg Allé
Ny Cykelforretning på Jægersborg Allé. Vi er et familiefirma som tilsammen har 5 cykelforretninger og har mange års erfaring inde for cykelbranchen. Hos Charlottenlund Cykler & Værksted på Jægersborg Allé 29 A i Charlottenlund har vi et fint udvalg af børne- og voksencykler, ligeledes har vi et værksted tilknyttet, så kig endelig forbi, vi står klar til at hjælpe dig. Af cykelmærker har vi Norden – Raleigh – Centurion – Winther – København. I cykelforretningen har vi masser af spændende tilbehør til cykler, bl. a. har vi lige fået airbags fra Hövding.
Helt fremme i feltet
Det kører godt for de danske cykelryttere. Med ni etapesejre på World Touren sidste år befinder dansk cykelsport sig i en ny guldaldersiden Rolf Sørensen. Vi stiller skarpt på de to af de bedste.idste år valgte cykelsporten årets bedste cykel-rytter ud af 7 nominerede, og valget var klart: Søren Kragh Andersen fra Strib på Fyn, der kører for tyske Team DSM og bor i Monaco.