Vælg en side

Claus er en markant skikkelse i Danmark, hvor han indtager en suveræn førsteplads som skulptør og arkitektonisk designer – og i disciplinen at forene samtiden og fortiden i samspil med naturen.

I min forrige artikel skrev jeg om antik-vitetshandleren Oliver Klitgaard. Han frem-hævede Claus og hans værk over for mig, og det gjorde mig nysgerrig. Derfor besøgte jeg Claus. Hans hjem afspejler hans kreative væsen i et samspil med hans kunsthistoriske viden, hvor sam-tidskunst blandes med arkæologiske kunstskatte samt enkle moderne møbler, han har tegnet. Hvor alt har fokus på tidløs harmoni, en samling skabt af en connaisseur.

 

Konsol i eg og bronze.

 

I en liga for sig
Et af Claus’ specialer er at forme eksklusive stukke, som I kan se eksempler på her i artiklen. Modelleringen bliver nærmest et loft i stil med Flora Danica, fyldt af poesi. Hvor ethvert et lille blad er et portræt. Claus tager en kvist med blade og blomster, gengiver dem i sine værker, hudløst ærlig i skildringen uden forskønnelse i sine repræsentationer af naturen. Det er lige præcis det, der gør, at værkerne bliver eventyrligt enestående. Claus fortæller at hans kunder har fået øjnene op for den merværdi, lofterne giver til boligerne, ikke bare på kort sigt men på langt sigt, da lofternes udsmykning er tidløs og holder over generationer, sammenlignet med det tab af formuer hans kunder bruger på køkkener, når de efter et årti udskiftes efter tidens smag.

 

Rosenloft med æbleblomster.

 

Maestro
Ord som virtuos og overlegen falder mig helt naturligt. På italiensk ville man kalde Claus Lind en Maestro. Normalt er det kunsthistorikere eller -anmeldere, som beskriver kunstnere, men følgende citat fra ejeren af ejendommen Gjersholdt, som har fået udført arbejde af Claus, repræsenterer en lidt anden, men spændende vinkel: “Som formgivende kunstner besidder Claus Lind en for samtiden uhyre sjælden kombination mellem overlegen håndværksmæssig kunnen og omfattende teoretisk viden om alle klassiske og moderne kunst-arter. Claus mestrer både det abstrakte, moderne og den højklassiske naturalistiske formgivning”.

 

Modellering med roser.

 

Formgiver sine kunstværker
”Med sin dybe viden om håndværk og ikke mindst materialer kan Claus Lind disponere og formgive sine kunstværker på en måde, som jeg tror ikke eksisterer andetsteds i Danmark. Disse evner har Claus i sit arbejde for os endvidere formået at omsætte til komponenter i byggeri, som har løftet bygningen til et andet niveau end vi troede muligt.” I min research af Claus Lind har jeg fået bekræftet, at Claus’ talent spænder vidt. Han har fx en formidabel evne inden for landskabsdesign. Han formår at operationalisere sin viden om klassisk og moderne arkitektur til landsskabsdesign – både i mindre formater og i haver på større anlæg. Bl.a har Claus udarbejdet en plan for en omdannelse af en tæt skov til et landskabeligt åbent område med smuk vekselvirkning mellem skov, natur og det åbne land.

Claus Lind kan om nogen sin metier. Han er i en liga for sig. Der er Claus Lind – og så er der alle de andre. Som kunstner og skulptør er han ganske enkelt helt uovertruffen.

 

Besøg NORD’s Kultur butikker her:

Interview med Lars Krintel

Interview med Lars Krintel

Bykongen inden for kunst og loppemarkeder.
Loppemarkeder er min ugentlige oase. Det er min ”energidrik” og mit boost. Uanset om det er i Paris, Holte, Nice eller på Læsø – så er jeg der kl. 6 om morgenen. Jeg glemmer tid og sted og føler mig ”hjemme”: Min fantasi aktiveres.
Oplevelsen af loppemarkeder kan variere. Tingene jeg ser. Mennesker jeg møder. Originaler – både de menneskelige og de mere antikke. I vores område er vi begunstiget af flere fantastiske loppemarkeder – blandt andet i Holte og Charlottenlund samt de små lokale.

læs mere
Erling Daell samtale med en rockdirektør

Erling Daell samtale med en rockdirektør

Det siges, at der her i Nordsjælland er mange velstående curling-forældre, hvis børn bliver placeret på en grøn gren og fødes med en guldske i munden. Det kan jo ske. Det er dog ikke så vigtigt, om det er det ene eller andet, som er tilfældet, men derimod ens evne til at raffinere og forædle det man er blevet givet som udgangspunkt, som virkeligt tæller. Det handler om at skabe sin egen virkelighed og historie.

læs mere

error: Indhold er beskyttet.