Vælg en side

Casper Sobczyk​

Indehaver af Restaurant Capa i Scandic Palace Hotel i København. Kogebogsforfatter og gæstekok i Go’morgen Danmark på TV2

Er der noget, du er lidt træt af eller opfatter som overvurderet?

Jeg synes faktisk, at der er gået inflation i trøfler. Ingen tvivl, om at det er en lækker råvare – hvis den bruges i de rigtige sammenhænge men nu er der så mange produkter, der pynter sig med “trøffelsmag”.
Det kan lyde mærkeligt, men jeg synes, at der er for mange restauranter i byen. Der er de samme antal gæster, og det er utroligt svært – nærmest umuligt – at finde nok faguddannet personale.

Hvis du skulle leve på en øde Ø i 30 dage – hvilke 5 råvarer ville du medbringe?

Jeg er glad for champagne, så der skal nogle flasker med – gerne fra Krug og Henri Guiraud. Så ville jeg også medbringe noget Sashi RibEye, noget Kimchi (fermenteret kål) samt en god ponzu (citrusbaseret soja). Og sidst men ikke mindst – cheeseburgere.

Har du haft en besynderlig oplevelse/forespørgsel fra en gæst?

Det er lidt sjovt/mærkeligt, når gæster – efter at have læst menukortet – alligevel spørger efter noget, vi ikke har. Jeg havde en gang en lørdag aften en håndværker, der insisterede på at ville have en fadøl til sin mad, og det har vi altså ikke. Vi har andre muligheder på kortet, men ikke fadøl. Jeg løb så lige over på Proud Mary Pub, der ligger på den anden side af gaden, og hentede en fadøl.
Der var også engang en gæst, der meget stædigt ville have en Irish Coffee, men vi har på vores kort vores egne og lækre fortolkninger – men ikke en klassisk Irish Coffee. Fortalte gæsten, at selvom vi også har æg i køkkenet – så laver vi altså heller ikke røræg. Gæsten fik vores version og synes faktisk, at den var rigtigt lækker.

Er der nogle råvarer, du ikke personligt bryder dig om?

Jeg er absolut ikke kræsen, MEN jeg vil ikke have klam fisk på dåse. Her i december prøvede jeg lige igen, men surstrømning er simpelthen for ulækkert. Smags-/duftnoter som kloak, rådne æg, losseplads og fordærvet kød. Det bliver et Nej tak. Har også smagt insekter og er ikke synderligt begejstret – synes ikke de høre hjemme på en menu.

Hvilke råvarer vil man næsten altid kunne finde i dit private køkken?

Jeg har næsten altid Caviar White Sturgeon, men også skummetmælk (min hustru drikker det). Vi har krydderboller (igen tak til min hustru) og nutella. Derudover er der altid kimchi, ponzu, fløde og naturligvis rigtigt smør.

Hvad er det mest eksotiske, du har smagt?

Ved ikke, om det er så eksotisk, men når man er 10-12 år gammel og smager en “voksenret” for første gang, så var det for mig en helt speciel oplevelse. For cirka 25 år siden var jeg med min far på ferie på Gran Canaria. Her serveres der jo mange fiskefileter, der får tæv i frituren, men jeg fik for første gang grillet sværdfisk – og det var en helt fantastisk oplevelse, som jeg stadig husker tilbage på. Da jeg for nogle år siden besteg Kilimanjaro i Tanzania, der smagte jeg da også de lokale specialiteter som slange og krokodille.

Bekendelsen: hvad er din Guilty Pleasure inden for mad og drikke?

Jeg holder meget af Faxe Kondi Free – der kan godt ryge et par liter ned om dagen. Efter service, klokken 1 om natten, så er det også godt med en god kebab nede i Istedgade. Jeg er ellers også fan af de lune pølsehorn med ketchup fra 7-Eleven.

Besøg NORDs gastrobutikker her:

Spis dig sund i take-away fra Thai Lanna

Spis dig sund i take-away fra Thai Lanna

Skal du være sund i det nye år, elsker store smagsoplevelser og samtidig vil spare tid, så er områdets førende thairestaurant et af de bedste bud. Thai Lanna, der laver en suveræn take-away, har nemlig altid sat en ære i hjemmelavet mad helt fra bunden. Og de har lavet take-away før det kom på mode. Det er Nusara (Anna) Chamnanpradid og hendes dygtige køkkenteam, som svinger wok og gryder. De kender thaikøkkenet til fingerspidserne, og tilbereder altid frisk og sund take-away i høj kvalitet og altid med de rigtige råvarer.

læs mere
Drik spansk!

Drik spansk!

Købmand og sommelier Rasmus Vejbæk-Zerr anbefaler sine personlige favoritvine, og denne gang gælder det spanske topkvalitetsvine.
Rasmus Vejbæk-Zerr er købmand i det prisvindende luksus-supermarked Hellerup Food Market (Meny) i Rotunden. Han har arbejdet professionelt med vin i 24 år. Er certificeret sommelier fra Vinakademiet og holder vinforedrag og smagninger. Hans hold Rotunden er sammenlagt nummer 1 over de seneste fem år ved DM i blindsmagning.
Købmand og sommelier Rasmus Vejbæk-Zerr anbefaler sine personlige favoritvine, og denne gang gælder det spanske topkvalitetsvine.
Vine til julemaden
Josep Grau, Montsant, Spanien – topkvalitet fra Montsant i Spanien. Josep Grau har lært at lave vin i Bourgogne, hvilket betyder, at vinene er mere elegante end sædvanligt fra området. Druerne kommer fra mere end 70 små parceller med Grenache og Samsó (Carignan), hvor nogle af vinstokkene er  mere end 80 år gamle. Grenache og Samsó (Carignan) er kendt fra Rhonedalen, hvor det berømte Chateau-Neuf-du-Pape ligger. Derfor er vinene fra Josep Grau et prisvenligt alternativ, til de langt dyrere topvine fra Chateau Neuf- du- Pape, når der skal julemad på bordet.

læs mere

error: Indhold er beskyttet.