Vælg en side

Skøn og velsmagende Buddha Bowl med skønne og mættende ingredienser. En Buddha Bowl er en skøn måde at spise salater på. Jeg elsker en blanding af rå og tilberedte ingredienser.

Opskrift til 2 personer

Copyright foto Columbus Leth

Se film

• 100 g boghvedekerner
• ½ broccolihoved
• 1 rød peberfrugt
• 240 g kogte kikærter (svarer til en dåse)
• 1 tsk røget paprika
• 1 hoved hjerte- eller romainesalat
• Olie til stegning
• Havsalt
• Tahindressing (se opskrift)

Kom boghvedekerner i en gryde og dæk dem med dobbelt så meget vand. Lad dem koge med låg i ca. 10 minutter og lad dem herefter stå og trække i 5 minutter.

1. Skær broccoli ud i små buketter og svits dem kortvarigt på en varm pande med olie. Hæld væsken fra dåsen med kikærter og skyl dem med vand.
2. Svits dem på panden med lidt olie, røget paprika og lidt salt. Skær rød peberfrugt i små tern.
3. Anret din Buddha Bowl med salatblade nederst, de kogte boghvedekerner, stegt broccoli, peberfrugtstern og ristede kikærter.
4. Server med tahin dressing, eller den dressing du nu har lyst til. Varier din Buddha Bowl med de ingredienser du nu har liggende.

Tahindressing

3 spsk tahin
1/2 citron
1-1,5 dl vand

1. Blend tahin og citronsaft godt sammen med en stavblender eller i en minihakker.
2. Tilsæt vand efter behov indtil dressing har den ønskede konsistens. De fleste tahin der kan købes i butikkerne indeholder salt, hvis den ikke gør, smages dressing til med salt.

Server til salater, wraps eller andre retter.

Johanne Mosgaard

Johanne er grøntsagsnørd med passion for det plantebaserede køkken. Forfatter til kogebøgerne ’Grønskolling’ og ’Vegansk –
Livin’ la vida vegan’. Til daglig driver hun madbloggen ’Englerod’, hvor hun deler sunde og plantebaserede opskrifter, der er for alle, der elsker grøntsager. Hvad end du er veganer, vegetar eller kødspiser, så er der inspiration at hente.

Følg Johannes arbejde på både Facebook og Instagram @Englerod.

Besøg NORD’s Sundheds butikker her:

Veganske opskrifter – Mini pizza med linsemos og grønt

Veganske opskrifter – Mini pizza med linsemos og grønt

Små lækre mini pizzaer med linsemos og grønt. Pizza kan laves med næsten alle grøntsager du har liggende i køleskabet og er derfor oplagt som en tøm-køleskabet-ret til weekendhyggen. Jeg giver dig her tre bud på grønt som er lækkert på pizza. Både bagt med i ovnen, men også friske rå grøntsager som toppin

læs mere

error: Indhold er beskyttet.