No news, no shoes er mantraet i det femstjernede og intelligente barfodsluksus Soneva Kiri i Thailand. Oplagt som den ultimative bryllupsrejse.
Alt er friskt – frugten, fisken og luften – og udsigten er formidabel. Vi er i Tree Top Dining. En intim udendørsrestaurant højt oppe i et træ i en naturformet redelignende bambusskål. Nedenunder stråler Andamanhavet, palmerne svajer og en flerfarvet sommerfugl flyver forbi. Soneva Kiri 5+ er blandt verdens ypperste luksus barfodsresorts. Perfekt som bryllupsrejse. Der findes flere Soneva resorts på Maldiverne og parret bag har også opfundet konceptet Six Senses Resorts & Spas.
Det uspolerede Thailand
En time med resortets privatfly fra Bangkok ligger dette paradis lige ud til en fantastisk strand, hvor bæredygtighed og luksus går hånd i hånd. Øen Koh Kood er som Thailand var en gang. Utæmmet jungle, traditionelle fiskebåde, smukke og rene strande. Resortet er bygget af naturmaterialer. Stemningen er rolig og helt nede på jorden. Så meget, at man bedes tage skoene af, også når man spiser luksus sushi og nipper til Moët & Chandon. Hvor end øjet kigger, er der brugt råt, lyst tømmer. Det virker rent og falder naturligt ind i omgivelserne.
Villaer to die for
Resortet råder over 12 villaer. Den mindste er 403 kvadratmeter og den største er 2.928 kvadratmeter. Ja, du læste rigtigt! Til hver villa hører en elektrisk lille bil og egen butler. Villaerne er placeret forskellige steder oppe eller neden for skråningerne. Nogle af de største har egen vandrutsjebane som voksne også gerne må bruge. Mindre kan også gøre det, når man bare er to, der vil nyde hinanden. Hver villa er dog helt unik og ufattelig luksuriøs. Udstyret med egen pool, flere med lækre udendørs badeværelse, direkte adgang til stranden og nogle også med eget fitnessrum.
Fitnessklasser og chokolade ad libitum
Indrømmet. Ganske enkelt breathtaking. At man har så meget plads. At man får så god mad. At man frit kan vælge mellem de skønneste, hjemmelavede chokolader. Og mellem 70 forskellige slags hjemmelavet is. At fitnessklasserne er inkluderet. At man kan ringe til butleren og bede om, at næste måltid bliver serveret i villaen. Det koster ikke ekstra. Man kan også se på stjerner i observatoriet. Og Soneva Kiri har flere fine overraskelser ud over de spektakulære villaer.
Lækker og sund mad
The Observatory er et af dem. En state-of-the-art stjernekiggert i resortets serviceområde. Cinema Paradiso er en kæmpeskærm midt ude i lagunen, der viser Hollywood classics. Resortet tilbyder forskellige over- og undervandsaktiviteter. Dog ingen larmende speedbåde. En Six Senses Spa sender jer til himmels og hele seks restauranter sørger for alt fra friske croissanter, nypresset hvedegræssaft, thai fine cuisine, internationalt køkken, søde desserter med udsigt til havet eller Destination Dining. Fx ved et vandfald i naturen. Alt sammen indbegrebet af luksus legeplads for voksne.
FAKTA: Kærlighed skabte barfodseventyret
Da den indisk-britiske Sonu Shivdasani og hans svenske kone fotomodellen Eva Malmström skulle på deres livs bryllupsrejse, fandt de ikke det de søgte, selvom de opholdt sig mange skønne og eksklusive steder. De besluttede sig derfor til at åbne deres eget luksusresort efter barfodsprincippet. Det blev til det første Soneva resort på Maldiverne
Den ultimative forkælelse: LUKSUS TIL SØS
Explora Journeys er et nyt og revolutionerende luksusrederi med high-end krydstogtoplevelser for feinschmeckere. Det er ikke luksus, som du kender det. Det er luksus løftet til helt nye højder. Velkommen ombord!
Pak alle dine forudindtagede holdninger om krydstogtturisme, amerikanske velbjærgede pensionister med lillafarvet hår og stressende udflugter langt væk.
– For selv om fordommene eksisterer, kan krydstogter også være langt mere kultiverede og luksuriøse. Det siger
Marie Louise Raaholdt, der er Salgsdirektør hos Krydstogt Eksperten og dansk agent for Explora Journeys.
Luksus rejse på Gran Canaria
Hotel Santa Catalina er en luksuriøs oase beliggende i hjertet af Las Palmas på Gran Canaria. Dette ikoniske hotel kombinerer klassisk elegance med moderne be-kvemmeligheder og tilbyder gæsterne en uforglemmelig oplevelse. Med sin storslåede arkitektur og smukt designede interiør er hotellet en sand perle blandt Gran Canarias overnatningssteder. Med bl.a 2 Michelin-stjernerestauranter beliggende på hotellet kan du være helt sikker på at få en gastronomisk oplevelse af de helt store.
Luksus rejse til 5-stjernet luksus på kunstig ø
Det var et logistisk kunststykke på første klasse, da NORDs redaktør Rina Mardahl fløj med Emirates til solbeskinnet luksus i Dubai, hvor endnu mere luksus ventede på overdådige Raffles The Palm Hotel. Highway to happiness” er måske nok et fortærsket slogan, men det er altså sådan, jeg har det, da jeg sammen med min udkårne efter en meget lang, men yderst behagelig flyvetur med Emirates, lander i Dubai.