Jaguar/ Landrover tilslutter sig Gladsaxe bilby
Jaguar / Land Rover er i april måned flyttet til nyt domicil i Gladsaxe. Samtidig bliver Gladsaxe for alvor styrket som området for køb af eksklusive køretøjer. Audi samt Ducati motorcykler er nemlig blandt forhandlere, JLR gør selskab. I årets tre første måneder har JLR samlet solgt 212 nye eksemplarer. JLR tilbyder ligeledes brugte biler under eget program, Approved used.
Porsche Taycan på vej
Porsches 100% elektriske sportsvogn, Taycan, forventes lanceret til september på IAA messen i Frankfurt. På nuværende tidspunkt findes kun billeder af konceptbilen Mission-e, men det formodes, at designet på Taycan vil være overordnet identisk. Det er på nuværende tidspunkt uvist, hvornår den kommer til Danmark. Det er muligt at blive skrevet op, mod et fee på 25.000 kroner. Dette garanterer dog ikke en bil, og i så fald tilbagebetales beløbet.
Audi i vådt samarbejde
Audi Approved Flexleasing har indgået et samarbejde med Pro-Safe, der forhandler Brig gummibåde, de såkaldte RIBS´s. Ideen er at anvende leasingkonceptet til gummibådene. Ved Road & Boat Show 2019 på Skovhoved Havn d. 25. maj, vil Pro-Safe og Audi fremvise både samt biler fra Audi Approved Flexleasing. Martin Birn-Bringgaard fra Audi oplyser, at valget af Pro-Safe som samarbejdspartner skyldes virksomhedens status som leverandør til det danske forsvar og politi.
Boganbefalinger
Nicklas Bendtner, Anti-inflammatorisk topform og Mission sund aftensmad
Interview med en ægte kunstekspert. Kasper Nielsen, direktør i Bruun Rasmussen
Bruun Rasmussen har i 70 år været bindeled mellem unikke kunstgenstande og interesserede købere. I en tid, hvor vi er mere hjemme end nogensinde før og dermed tvunget til at se til på hjemmets fire vægge, har den gode kunst aldrig været vigtigere.
Gentoftes bogbørser – idéen er en ”bestseller”
At en guidet tur på museum skulle udvikle sig til ideen om de populære bogbørser i kommunen, havde borgmester Hans Toft naturligvis ikke drømt om. Men her små ti år senere er de fem bogbytnings-skulpturer i kommunen stadig meget populære. De er ovenikøbet ved at formere sig med yderligere tre bogbørser, som giver mulighed for både genbrug og fællesskab.