Jaguar/ Landrover tilslutter sig Gladsaxe bilby
Jaguar / Land Rover er i april måned flyttet til nyt domicil i Gladsaxe. Samtidig bliver Gladsaxe for alvor styrket som området for køb af eksklusive køretøjer. Audi samt Ducati motorcykler er nemlig blandt forhandlere, JLR gør selskab. I årets tre første måneder har JLR samlet solgt 212 nye eksemplarer. JLR tilbyder ligeledes brugte biler under eget program, Approved used.
Porsche Taycan på vej
Porsches 100% elektriske sportsvogn, Taycan, forventes lanceret til september på IAA messen i Frankfurt. På nuværende tidspunkt findes kun billeder af konceptbilen Mission-e, men det formodes, at designet på Taycan vil være overordnet identisk. Det er på nuværende tidspunkt uvist, hvornår den kommer til Danmark. Det er muligt at blive skrevet op, mod et fee på 25.000 kroner. Dette garanterer dog ikke en bil, og i så fald tilbagebetales beløbet.
Audi i vådt samarbejde
Audi Approved Flexleasing har indgået et samarbejde med Pro-Safe, der forhandler Brig gummibåde, de såkaldte RIBS´s. Ideen er at anvende leasingkonceptet til gummibådene. Ved Road & Boat Show 2019 på Skovhoved Havn d. 25. maj, vil Pro-Safe og Audi fremvise både samt biler fra Audi Approved Flexleasing. Martin Birn-Bringgaard fra Audi oplyser, at valget af Pro-Safe som samarbejdspartner skyldes virksomhedens status som leverandør til det danske forsvar og politi.
“Kunsten skal ud til folket” – Birgitte Damgaard
Ved min årlige salon på Ehlersvej var det en fornøjelse at høre Birgitte Damgaard fortælle om sin far Aage Damgaards liv og passion for kunst. Aage så kunsten som en drivkraft i erhvervslivet og mente, at kunst skulle ud til folket. Birgitte fører i dag visionen videre med foredrag om kunstens rolle i virksomheder.
Rundt i kommunen med borgmesteren: Borgmesteren på fortet
Garderhøjfortet i Jægersborg bringer dansk historie til live med imponerende udstillinger om soldaterliv, morsebeskeder og sanitetsudstyr. Fortet var en del af Københavns befæstning bygget i 1800-tallet for at beskytte byen. I dag er det et fredet fortidsminde og drives af Gentofte Kommune.
Gentofte Borgmester viser Brobæk Mose
Det er næsten som at befinde sig i en stor fuglerede på kanten af vandet, når man står i det fine trætopskjul i Brobæk Mose. Herfra kan man få et nyt perspektiv på naturen, se lige ind på fuglelivet i træerne eller bare sidde og filosofere. NORD var på besøg sammen med borgmester Michael Fenger.