Der findes næsten ikke det møbel, som møbelpolstrer Anja Heider ikke kan give et nyt og endnu mere personligt og eksklusivt look end ved at købe et nyt.
Anja Heider, møbelpolstrer og medindehaver i fuld sving med sine kollegaer.
V i har med stor interesse og nysgerrighed fulgt Møbelpolstreren Heider & Raagaard på Fredensvej siden åbningen for fem år siden. Trods stadig ’ny’ på adressen er det traditionsrige og erfarne kræfter, som dagligt tryller møbler om til endnu et livskapitel i smukke hjem. Anja Heider er laugsmester og indehaver af Møbelpolstreren Heider & Raagaard. Hun sætter en ære i det klassiske håndværk og mestrer det til fingerspidserne, og hun kan rådgive om æstetik og design, da hun også har en designuddannelse.
‘Ny’ stol efter en makeover hos Møbelpolstreren. Fine detaljer er også en mulighed, når gamle møbler får nyt liv.
Designklassikere og arvestykker
Alle slags møbler ryger igennem hænderne på den dygtige møbelpolstrer, og det er i virkeligheden noget, Anja gerne vil oplyse kunderne om: Du behøver ikke have en Bamsestol fra Wegener for at komme her – alle slags møbler er velkomne, også klassikerne selvfølgelig – men nyere eller gamle og knapt så kostbare møbler som med kvalitets-tekstiler og særlige detaljer kommer til at se ret så blærede ud. Kast bare et blik på møblerne på siden her. De emmer af eksklusivitet og lækkerhed efter ’makeoveren’. Det kan også være hynder på specialmål. Fx en ny læderhynde til yndlings-pladsen i karnappen.
Skøn ‘ny’ sofa med lækkert betræk.
Eksklusive tekstiler og lædertyper
Møbelpolstreren råder over et stort tekstil- og læderudvalg. Anja kalder det for ’biblioteket’, fordi det er så stort. Det tæller navne som bl.a. Kvadrat, Romo, Jane Churchill, GP & Baker, Manuel Canovas, Mulberry, Sahco, Nobilis, og Sanderson, Sørensen Leather m.fl. Det opdateres løbende for at følge med i de nyeste møbel- og indretningstrends, og Anja skaffer også tekstiler hjem, hvis man selv har udset sig et.
Stol med nyt lædersæde.
Design din egen sengegavl
Er sengegavlen blevet slidt eller vil du have en ny? Møbelpolstreren Heider & Raagaard ombetrækker også senge og sengegavle eller laver en helt ny sengegavl efter dine ønsker i samarbejde med snedker. Følg møbel-makeovers på Instagram. instagram.com/heiderraagaard
Besøg NORDs bolig butikker her
Billeder som giver ro i sjælen og i rummet
Hvis du har et feriefoto eller familiefoto, som lige rammer din perfekte stemning, kan du hos Hellerup Lyskopi få lavet det som tryk til din væg.
Flot interiørbutik i Hørsholm designer for de kvalitetsbevidste
Jens Lyngsøe Interieur er kendt for at have produceret håndbyggede kvalitetsmøbler i Italien, Frankrig og Portugal igennem de sidste 25 år.
Jens og Vera Lyngsøe udviklede konceptet med de håndlavede møbler, da de først startede for-retningen og selv ledte efter den mest optimale kvalitet. De har igennem årene opbygget en loyal kundegruppe, som nu bringer deres børn, den næste generation, til butikkens 800 m2 af skønne ting til hjemmet og den charmerende gårdhave med udstilling af havemøbler, som i dag drives af datteren Marie Louise og svigersønnen Erik Lyngsøe.
Lej en robot til din have
Tænk, hvis du havde din helt egen gartner, der holdt græsplænen perfekt slået, uden at du skulle røre en finger. Ordrup Værktøjsmagasin tilbyder nu en all inclusive ordning …