Nu er sommeren endelig kommet, og den har virkelig været savnet.
Elsker mine gåture ved vandet og på vandet i en båd, mens solen skinner, og varmen omslutter os. I dette nummer af NORD Magasinet fokuserer vi på et skønt is-tema, træning & sundhed samt bådlivet. Alt er dejligt, men jeg må desværre påpege en stigende problematik i Gentofte Kommune med affald på gaderne. Overalt hvor man går, ser man papir, kaffekopper, plastik og cigaretskodder. Hvem er det, der sviner, og hvor forsvinder fejemaskinerne hen i kommunen? Hvorfor bruges skraldespande ikke i højere grad? Vi har alle et ansvar for at holde vores områder rene og pæne, så lad os sammen sørge for at rydde op og ikke efterlade affald på vores veje.
Dette emne har også været i mine tanker under vores rejsetema, hvor jeg besøgte Dubai og oplevede en utrolig ren by. Der var intet affald på gaderne, og man kunne næsten spise fra fortovene. Dette er noget, vi bør lære af og stræbe efter herhjemme.
Hav en skøn sommer og husk at nyde masser af is!
Med venlig hilsen,
Rina Mardahl, Chefredaktør
Velkommen til min blog
– Jeg stræber ikke efter at ligne mig selv, som da jeg var 25 år, men jeg vil gerne være den bedste udgave af min alder, og efterhånden tror jeg faktisk, at jeg ved, hvordan.
Redaktøren anbefaler A Dresscode
Nords redaktør Rina Mardal forelskede sig i Address’ søster-restaurant mellem Nordhavn og Langelinie: “Ligesom mange andre i området har jeg også taget Address i Tuborg Havn til mig.” Ligesom mange andre i området har jeg også taget Address i Tuborg Havn til mig. Skabt af trekløveret Kim Hansen, Tilde Christiansen Olsen og Jilly Høi, som igennem flere år har gjort Address til et af vores foretrukne mødesteder med kvalitetsgastronomi på tallerknerne, liflige dråber i glassene og en helt særlig stemning.
Min rejse med NORD
I år er det 10 år siden, at det første nummer af NORD udkom. Det er ikke til at forstå. Slet ikke med magasinets nye eksklusive livsstilsmesser. Til tider er det arbejde i alle døgnets timer, men jeg elsker mit arbejde, og jeg trives med at have travlt. Det er min drivkraft, og giver mig energi til at blive ved.