Vælg en side


J
eg sidder i Søren Hagens atelier. Et besøg, som jeg har glædet mig meget til. Alt imens Søren fortæller om sit virke, vokser magien i rummet. Det er i dette rum, at billeder bogstaveligt talt skabes – transformationen fra Sørens indre billede til det hvide lærred. Jeg har tidligere talt om middelmådig kunst i modsætning til den excellente. Sørens sprog og kunst er som skabt til at få én til at stille spørgsmål – og det er helt unikt. Lad os prøve at stille skarpt på denne påstand gennem to af hans billeder:

Selvportræt

I det første billede, ”Selvportræt”, ser vi Søren siddende i en stol i et rum med to fliser på skødet. Som iagttager ser jeg flere lag i dette billede. Ansigtet har et selvironisk træk – måske endda melankolsk – men udstråler også håb. Fliserne symboliserer hans personlige fortælling. En byrde, et savn, et tab? I billedet oplever jeg en bred erfaringshorisont, som jeg tror mange kan genkende hos sig selv. Billedet går i dialog med én, med ens egen selvrefleksion, og man spejler sig selv i billedet. For mig bliver billedet både en med- og modspiller. Billedet fortæller en historie – og får én til at tænke ”hvad er min historie?”

 

Selvportræt. Skive Kunstmuseum

Et sted i Woodstock

I det andet billede, ”Et sted i Woodstock”, står vi i mørket på en vej og kigger frem mod en lukket port. Det er et lukket land, vi kigger ind på, og man skal gøre sig fortjent til at komme ind. Måske er det et forjættet land, som bevogtes af keruber? Også her er der en parallel til vores hverdag og liv. Der er ting vi ikke må. Ikke kan nå. Ting, vi må gøre os fortjente til. Eller godkendes til. Gennem billedet får Søren beskueren til at tænke – og det er trods alt ikke det værste, der kan ske. Jeg spørger Søren, om han er portrætmaler. Han er ikke glad for spørgsmålet. Spørger jeg ham, om han er iscenesætter, toner et smil frem. Det passede ham bedre. Det Søren kan med sin kunst er netop det: at iscenesætte. Skabe rum, som var det et teater eller en scene. Kort fortalt indkapsler Søren det, rigtig god kunst kan. Den kan føre os ind i en historie mellem os selv og billedet, hvor vi ser noget, vi ikke umiddelbart vidste i forvejen. For mig repræsenterer Søren Hagen en markant profil i dansk billedkunst.

 

Et sted i Woodstock.  Privateje

 

Om Søren Hagen

• Født 1957 i København

• Kåret til Årets Kunstner 2003 af Jyllands-Posten

• Repræsenteret på ARoS, Kastrupgaardsamlingen, Skive Kunstmuseum m.fl

• Legat- og prismodtager af bl.a Henry Heerups legat, Augustinus Fonden og Ny Carlsberg fondet

• www.sorenhagen.dk

FAKTA OM Peter Linder:

• Stifter og ejer af rådgivnings-huset Causa Consulting på Ehlersvej 7 i Hellerup, som også danner rammen for flere kunsttiltag.

• Kunstsamler med udgangspunkt i lejligheder i Paris og Nice.

• Tidl. bestyrelses-medlem i Bruun Rasmussen.

• Sparringspartner og coach for flere kunstnere.

• Ejer af Asger Jorns atelier på Læsø samt arrangør af kunst-festival. 

• Stifter af forlaget og foreningen Asger J’s Venner sammen med kunstner Lars Morell.

Mattssons rideklub en livsstil

Mattssons rideklub en livsstil

Mattssons Rideklub har en enestående beliggenhed mellem Øresund og Dyrehaven i ”Arne Jacobsen Land” med Bellevue og Bella Vista som naboer og med ridehus tegnet af samme arkitekt. Her er 74 heste og medlemmer i alle aldre, som tilbringer mange timer her. NORD var på besøg sammen med borgmester Michael Fenger. Udenfor hyler vinden. Men vi er bænket i hjørnet i den hyggelige og slidte rytterstue, hvor pejsen knitrer og sender varme ud i rummet. Herfra kan man følge med i, hvad der foregår ude på gårdspladsen, hvor en hest får motion på et nyanskaffet skridtbånd, som man kan sammenligne med et løbebånd, delvis finansieret af Gentoftes tilskudsordning. Men ellers sker der ikke så meget midt på en råkold formiddag, før eftermiddagens ridepiger og fritidsklubber kommer.

læs mere
Én gang skovser  – altid skovser

Én gang skovser – altid skovser

Næste år er det 100 år siden, Skovshoved Idrætsforening fik sin første bane på Krøyersvej – 13 år efter foreningen blev stiftet. Borgmester Michael Fenger og NORD får en tur rundt i SIF, som især fokuserer på, at alle skal have mulighed for at dyrke deres sport i et godt fællesskab. Det er eftermiddag og efterår. Døren til klubhuset bliver åbnet den ene gang efter den anden. En fodbold­dreng i blåt tøj, en pige i nye knirkende tennissko sammen med sin mor og en endnu mindre, som er på vej over i bad­minton­hallen. Lars Weis, som har været forretningsfører i SIF de sidste par år, lever op til klubbens slogan. På hans grå hættetrøje står der ”Én gang skovser”, som er første del af klubbens slogan, som naturligvis ender: ”altid skovser”. Han har selv gået til fodbold og badminton i klubben som barn og er nu tilbage som leder, men er også selv aktiv i klubben.

læs mere

error: Indhold er beskyttet.