Vælg en side

På landets dyreinternater venter søde hunde på at blive adopteret. En af dem er Maja, som efter et år på Dyreværnets internat i Rødovre længes efter et hjem.

Der plejer kun at gå omkring 20 dage, før Dyreværnet i Rødovre har fundet matchet mellem hund og ny ejer. Men ikke med Maja. For hun skal ud til en helt særlig familie. Eller single. Bare du er lige så glad for sport og træning som langbenede og atletiske Maja er. Hun blev født på et internat i Grækenland, og adopteret til Danmark som helt lille.

Kærlig træningsmakker

1-årige Maja er bare udstyret med det der ekstra gear, som betyder, at hun ikke er for alle og enhver. Med sin pointer-blanding er hun fantastisk til lange gåture, løb, snudearbejde, agility og meget mere. Din nye aktive træningsmakker som er klar på at nusse og slappe af i sofaen, når hun er blevet stimuleret ordentligt. Hun er vild med andre hunde, men nok ikke i hjemmet. Katte og små børn er heller ikke en god idé. Men derudover er Maja indbegrebet af logrende hundeglæde, hundekys og god energi. Og måske din?

Skriv direkte til Dyreværnet, hvis du vil adoptere Maja eller vide mere: info@dyrevaernet.dk

Besøg NORDs kæledyr butikker her:

Forstå din hund

Forstå din hund

Der er mange mennesker, som igennem årene har sagt den samme sætning til mig fuldstændig uafhængigt af hinanden: ”Det er meget nemmere at være sammen med min hund, end det er at være sammen med mennesker.” Jeg forstår det fra bunden af mit hjerte, med hele min dybde og alt hvad jeg føler. Igennem mine 22 års arbejde med hundene er jeg blevet overvældet, når jeg har mødt ren kærlighed. Lige så forskellige som vi mennesker er, lige så forskellige er hundene det også. De har deres helt egen personlighed, temperament og måder at udvise kærlighed på.

læs mere
Pas på med boldlege og pindekast

Pas på med boldlege og pindekast

Dyrlæge Claus Sloth fra Skovshoved Dyreklinik oplever et stigende antal skader, især sprungne korsbånd, på grund af kastelege med bold og pind. Bolde og pinde er en stressende motionsform – mange hunde bliver overaktive af det – og er altså også forbundet med risiko for skader. Udover korsbåndsskader også ryg- og tåskader. Claus Sloth og hans klinik, der består af tre dyrlæger, tre autoriserede veterinærsygeplejersker og fem veterinær­studerende, vil gerne slå et slag for fornuftig hundemotion. Fx kan man i stedet for at kaste bolden, gemme den. Lad hunden bruge sin næse til at finde bolden, pinden eller noget andet. Det aktiverer hundens hjerne og sanseapparat på en helt anden måde, og den undgår at blive skadet.

læs mere
Skovshoved Dyreklinik

Skovshoved Dyreklinik

Skovshoved Dyreklinik. Vores engagerede og passionerede dyrelæger og veterinærsygeplejesker sørger for, at dit kæledyr får den bedst tænkelige behandling, hvor dyrets velfærd altid er i fokus. Vi har specialiseret os inden for ortopædi og modtager henvisninger fra andre klinikker med dyr, der kræver behandling for ortopædiske og neurokirurgiske lidelser, fx frakturer, korsbåndsskader og diskusprolapser. Uanset hvilken behandling, dit kæledyr kræver, har vi altid fokus på, at du får den nødvendige information om dyrets sygdom og det videre behandlingsforløb.

læs mere

error: Indhold er beskyttet.