”Peter Brandes er desværre fuldstændigt fejlplaceret. Han gælder for at være blandt de 3-4 bedste danske kunstnere, men han burde regnes for at være blandt de 3-4 bedste europæiske kunstnere i vor tid.”
– Lars Morell, idehistoriker
Af Peter Linder
Peter Brandes har eftertrykkeligt sat sit aftryk med to enestående kunstværker i Gentofte og Hellerup. Dyssegaardskirken har han dekoreret med glasmosaikker samt et smukt altertæppe, som er Danmark største og er vævet i ét stykke – og i Tuborg Havn har han lavet ”Isakfoden” fra 1994, som også er et fantastisk kunstværk, som refererer til jødernes flugt fra Danmark under 2. verdenskrig. På aramæisk sprog, talt på Kristi tid i Israel, betød fod og flugt det samme.
Med disse kunstværker har man valgt rigtigt. Kunst med stort ”K” og internationalt format. I min samtale med Peter Brandes forsøger jeg at blive lidt klogere på hans kunst og bevæggrundene til hans værker.
Man siger, at livet leves forlæns, men forstås baglæns og derfor er jeg nysgerrig på Peters historie. Peter fortæller mig, at han blev født statsløs d. 5 marts 1944 i Assens af en dansk mor og jødisk far. At være statsløs indebar, at man ikke havde nogen rettigheder. Peters store inspirationskilde var bl.a hans families historie.
Jeg har læst mig til, at Peter føler sig delt op i en inspirerende splittelse mellem jødedom og kristendom, hvilket Peter bekræfter og fortæller, at hans far først var ateist, men siden blev kristen døbt, og moderen dybt kristen. Hans fars familie i Paris var praktiserende jøder og havde deres gang i synagogen. Peter giver mig i den forbindelse ret i, at hans kunst fungerer som brobygger mellem fortiden og nutiden. Peter synes, at denne bro desværre kolliderer med det faktum, at man i dag har klippet mange bånd over til historien og fortiden.
Jeg er selv af den overbevisning, at når fortiden er til stede og mindes, så man kan se sammenhængen mellem de, som skete, og det som sker, så beriges ens liv.
Alle kunstnere har et særpræg, og det er tydeligt for mig, at meget af Peter Brandes’ kunst er inspireret af religionshistorie og personerne herfra. Per Kirkeby tog ofte udgangspunkt i naturen, og Asger Jorn havde mange referencer til sit oprør mod familien.
Peter Brandes har skabt en stor kunst- og antiksamling sammen med sin hustru, Maja Lisa Engelhardt. Jeg spørger derfor ind til, hvad denne samling betyder for ham. Peter fortæller, at han har brug for referencer i sit eget arbejde – og her bidrager hans enorme samling til inspiration. Når Peter er omgivet af disse virkeligt gamle værker, så føler han sig tilbage i kunstnerens urværksted.
Jeg håber at denne beskrivelse af Peter Brandes og hans kunstværker vil inspirere dig til at se dem i virkeligheden. I denne artikel finder I billeder af både ”Isakfoden” i Tuborg Havn samt Peter Brandes’ ud-smykning af Dyssegaardskirken som i allerhøjeste grad er et besøg værd!
Altertæppet er udført i Paris og er vævet efter Peter Brandes anvisninger. Motivet er den opstandne Kristus. Dimension: 500 cm bred og 800 cm høj.
”Isakfoden”, 1994 – Tuborg Havn. Foden flyder som et skib på vand og symboliserer jødernes flugt til Sverige. Foden flygter mod frihed.
”Den blindfødte helbredes”. Findes i Dyssegaardskirken.”
Skagen – byen hvor de to have og alverden mødes!
Skagen finder man på toppen af det europæiske kontinent omkranset af de to have, det milde Kattegat og det brusende Skagerrak. Byen er omkranset af 60 km dejlig badestrand, og naturen i området er helt spektakulær. Netop naturen – og det helt specielle lys – var det, der i slutningen af 1800-tallet fik kunstnere som Anna og Michael Ancher, P.S. Krøyer og Drachmann til at kaste deres kærlighed på Skagen. De var alle med til at åbne verdens øjne for byens skønhed.
Ferietid – genopdag dit land
Brug sommeren til at holde ferie i dit eget land. Vi har så mange fine hoteller og skønne B&B’s i naturskønne områder og tæt på turistattraktioner, at vi godt kan leve uden turen til Provence.
Føles godt i hjerne og sjæl at skulle være borgmester
Michael Fenger, som bliver Gentoftes nye borgmester den 15. maj, har været medlem af kommunalbestyrelsen i 11 år, men havde bestemt ikke set i krystalkuglen, at han kom til at overtage borgmestertitlen.