NORD Julemesse - 18. - 20. november 2022
Vælg en side

55° 42′ 24.3″N og 12° 33′ 58.6″E


De offentligt tilgængelige bunkers var beskyttelsesrum under krigen.

Under jorden i de gamle bunkers – som kun har en adresse angivet ved bredde- og længdegrad – bliver der både spillet musik, opbevaret vin og holdt kulturelle arrangementer. Reklamebureauet Boye & Spellerberg fik også lyst til at være med.

Det er ikke hver dag, man står med et glas champagne i et iglo-lignende rum under jorden. Men at have den mulighed til fx kundearrangementer tænkte reklamebureauet Boye & Spellerberg kunne være sjovt. For flere år siden blev de skrevet på venteliste, og nu har de deres eget bunkerrum.
– Det er en utraditionel måde at mødes til et lille uformelt kundearrangement. Og sjovt, at vi ikke en gang har en adresse, men bare koordinater – meget militært, siger Peter Boye.

Bygget under krigen

I de sidste år af 2. verdenskrig blev der bygget flere tusinde offentligt tilgængelige beskyttelsesrum i hele Danmark og igen i starten af 50’erne pga. den kolde krig. I de senere år er man begyndt at udnytte dem til forskellige formål. I Gentofte blev de under­jordiske rum i Bernstorffsparken fx forvandlet til Musik­bunkeren for syv år siden.

Mange formål

I København er der godt 350 bunkers rundt omkring. Hver enkelt består af flere rum. Ikke alle er egnet til brug, men godt 150 af dem er i dag i brug til fx øvelokaler, kulturelle aktiviteter, opbevaring af vin eller dyre cykler. Det er i dag Københavns Brand­væsen, som står for driften af de såkaldte beton­dækningsgrave.

 


Gæsterne er altid lidt spændte på, hvad der gemmer sig bag døren, ifølge Peter Boye.


error: Indhold er beskyttet.
X