Jaguar I-PACE EV320 kommer i et begrænset antal. Prisskiltet bliver markant billigere end I-PACE er i dag.
Den elektriske Jaguar I-Pace fik en overvældende modtagelse ved sin fremkomst for et par år siden. Ud over den prestigefyldte European Car of the Year pris fik den fået bunkevis af lovprisninger rundt om i verden; Årets Bil i Tyskland, Årets Bil i Norge, Årets bil i UK, TopGear Magazine EV of the Year og Årets Elbil i Sverige for blot at nævne nogle.
Bilen har solgt godt, også i Danmark, og som et af få europæiske lande får vi nu herhjemme adgang til at købe en særlig limited edition. Den nye version hedder I-PACE 320. Som navnet indikerer, er antallet af hestekræfter i bilen nu 320 hk, mod normalt 400 hk, men bortset fra antallet af hestekræfter er bilerne identiske. Prisen er dog alt andet end identisk, og den passer perfekt til det danske marked – især med de nye afgifter in mente.
– Vi er meget glade for, at vi er blevet udvalgt som et af de lande, hvor den nye Jaguar I-PACE 320 skal sælges. Det er et unikt og begrænset tilbud til de danske kunder, der vil have en premium elbil med fantastisk design og sportslige køreegenskaber. Uden at gå på kompromis med rækkevidde eller udstyr kan de spare 107.000 kroner. Jeg er sikker på, at den vil tiltrække nye kunder, siger Peter Veng Andersen fra Jaguar Land Rover i Danmark.
NORDs reporter har haft gode erfaringer med den første Jaguar I-Pace og kan berette om både en super velkørt, hurtig og agil bil, som samtidig er overraskende rummelig. Man møder en mellemting mellem en sportsvogn og familiebil – i fin forlængelse af Jaguars øvrige sortiment af benzin- og diesel-drevne firehjulstrækkere. I pendlertrafikken rundt om København mærker man tydeligt fordelen ved elmotoren, der bruges som motorbremse, og sammen med de aktive bremse- og køresystemer udlignes den sædvanlige brems-kør-brems rytme på en velafbalanceret måde. Rækkevidden i Jaguar I-PACE 320EV bliver den samme som i EV400 versionen – op til 415 km.
Man sparer rundt regnet 100.000 kr. på den nye I-PACE.
Udstyr og interiør er det samme i den nye Jaguar I-PACE 320EV som i 400 HK versionen. Kabinen oser stadig af britisk luksus.
Jaguar I-PACE 320 hk: Short & Sweet
Fuldt elektrisk performance-SUV: Rækkevidde op til 470 km. 0-100 km/t – 6,4 sek.
Pris fra 574.900 kr. – 107.000 kr. billigere end tilsvarende 400 hk version.
Besøg NORD’s Bil butikker her:
Få dit firmalogo på bilen og bliv set
Det er en god engangsinvestering med firmalogo på bilen, og hos Hellerup Lyskopi er de eksperter i print på biler.
10 bedste gadgets til din bil
Der er nu ikke noget, som kan gøre en bilejer genforelsket i sin bil, som nogle gode nye gadgets. Magasinet NORD har set på nogle af de bedste, mest nyttige og fjollede gadgets til din bil her i 2021.
Verdens vildeste biler!
Vi elsker biler her på Magasinet NORD. Både hverdagsbiler og dem som er så vilde, at de ville trække lange blikke på selv de dyreste strækninger af Strandvejen. Bilerne her på siderne er så kostbare og sjældne, at man ikke engang kan få lov at købe dem, selv om man står klar med millionerne! Man skal have en historik med bilmærket, og man skal typisk også bevise, at man ikke køber for at sælge videre med det samme. Man skal være ægte connaisseur og have op til 82 millioner at shoppe for!