Vælg en side

I 2022 bliver NORD 10 år med udgave 50 til juni. Det glæder vi os til at fejre sammen. Sådan bogstaveligt talt. For lige siden begyndelsen har NORD været mere end et magasin. Vi har hvert år stablet et netværksevent på benene. Første gang kom der 150 gæster, og til det seneste event, som blev afholdt den 18. november 2021 på Mandalay i Charlottenlund, kom der 500. Kunder og samarbejdspartnere, som festede og netværkede med hinanden, mens Aura, Monday Morning, Dennis Knudsen og borgmester Michael Fenger gik på scenen, præsenteret af komikeren Andreas Bo som konferencier. Se billederne fra den fantastiske aften, hvor NORD Magasinet sprænger spalterne og bliver levende. Og er du læser, så glæd dig til at få samme oplevelse. NORD står nemlig bag Gentoftes største livs-stilsmesse til juni. I en hel weekend vil der være underholdning og musik af kendte sangere og musikere samt et væld af stande med al den shopping, du kan ønske dig. Det bliver stort, sjovt og ambitiøst.
Jeg vil også rigtig gerne slå et slag for onlineudgaven af NORD. På nord-magasinet.dk kan du finde spændende læsestof i tusindvis af indlæg, og du kan søge blandt 300 butikker: Mangler du en håndværker, skal du finde lækkert interiør, orientere dig om kulturen, finde inspiration til nye spisesteder – ja, så er det hele samlet lige her. Tilmelder du dig nyhedsbrevet, kan du fx deltage i spændende konkurrencer og få tilsendt masser af gode tilbud. Det kan simpelthen ikke betale sig at lade være.

Grib mulighederne og shop lokalt, så nuet bliver lige så godt i morgen!

God læselyst
Chefredaktør Rina Mardahl

Skrøbeligt forår

Skrøbeligt forår

Hvor ville jeg gerne gå all-in og tale om alt det fantastiske ved foråret – lyset, glæden, håbet – men i en tid, hvor den ene store verdenskrise afløser den anden, kan det synes helt forkert. Først to hårde år, som virkelig har ramt erhvervslivet og butikkerne med coronanedlukninger, og nu krigen i Ukraine.

Emballagefri jul pas på nethandel

Emballagefri jul pas på nethandel

Det er snart jul, og i år uden coronarestriktioner i horisonten er der endnu mere at glæde sig over. Vi skal ud at shoppe julegaver! I butikkerne, selvfølgelig, for her får vi personlig service, inspiration til gavekøbene og hele oplevelsen ved at gå ind og ud af butikkerne og købe en gløgg at varme sig på. Men klarer vi gavekøbene ved computeren, går vi ikke bare glip af alt dette, vi bliver også en del af en miljøbelastende proces.

Timeout i AIRE Ancient Baths

Timeout i AIRE Ancient Baths

Luksuriøse termiske bade AIRE Ancient Baths, der bl.a. findes i New York, London, Chicago, Barcelona og Sevilla, er kommet til Danmark. Følg med NORDs redaktør i Carlsbergs historiske bygninger fra 1886 top restaurerettil at huse det internationale spa-hotspot. Faktisk er jeg ikke særlig vild med spa, fordi jeg hurtigt keder mig ved at ligge stille. Men allerede nedgangen til AIRE Ancient Baths, som ligger i Carlsbergs gamle kældre under det, der i dag er Hotel Ottilia i Carlsberg Byen, vækkes mine sanser så meget, at mine forbehold fordufter.


error: Indhold er beskyttet.