Nu har jeg har lige rundet det såkaldte runde, bløde hjørne, og fordi jeg elsker livet og intet problem har med at blive ældre, holdt jeg et brag af en reception. For jeg synes, der er noget at fejre, når vi bliver 50. Vi er midt i livet, stadig unge, men alligevel – forhåbentlig – klogere end den gang, vi var 20. Livet har lært mig mange ting, og skulle jeg trække essensen ud af min lærdom på livets vej, så må det være dette:
At være glad hver dag og have noget at stå op til. Bekymringer er spild af tid og er ikke noget, jeg bruger mine tanker på. En god øvelse i at slippe bekymringerne er ved at fokusere på nuet. Og det man ikke kan ændre på, slip det.
Dyrk motion! At være aktiv og sund kan ikke anbefales nok. Det giver energi og overskud at røre sig, og gerne i naturen eller ved vandet. I kombination med kosttilskud, som fx mine uundværlige vitamin-piller og hormoncremer, har man det godt og får energi til livet.
Forkæl dig selv, gå til massage og behandlinger. Det er vigtigt at bruge tid på sig selv, så kroppen ved, at den bliver passet på. Jeg prioriterer også en dag i weekenden, hvor jeg tillader mig selv ikke at lave noget og ikke har aftaler.
Kærlighed og relationer. Ja, selvfølgelig. Andre mennesker – og dyr – kan vi ikke leve uden. Husk bare at omgive dig med mennesker, der giver energi og som ikke tager ens energi. Og vil du være helt sikker på 100% rendyrket kærlighed, så er en hund noget af det bedste.
Nyd vores store forårsnummer, som er fuld af inspiration til de lyse timer, lokal shopping og inspirerende ildsjæle.
Chefredaktør Rina Mardahl
Skrøbeligt forår
Hvor ville jeg gerne gå all-in og tale om alt det fantastiske ved foråret – lyset, glæden, håbet – men i en tid, hvor den ene store verdenskrise afløser den anden, kan det synes helt forkert. Først to hårde år, som virkelig har ramt erhvervslivet og butikkerne med coronanedlukninger, og nu krigen i Ukraine.
NORD skal være et levende magasin
I 2022 bliver NORD 10 år med udgave 50 til juni. Det glæder vi os til at fejre sammen. Sådan bogstaveligt talt. For lige siden begyndelsen har NORD været mere end et magasin. Vi har hvert år stablet et netværksevent på benene. Første gang kom der 150 gæster, og til det seneste event, som blev afholdt den 18. november 2021 på Mandalay i Charlottenlund, kom der 500. Kunder og samarbejdspartnere, som festede og netværkede med hinanden, mens Aura, Monday Morning, Dennis Knudsen og borgmester Michael Fenger gik på scenen, præsenteret af komikeren Andreas Bo som konferencier. Se billederne fra den fantastiske aften, hvor NORD Magasinet sprænger spalterne og bliver levende.
Emballagefri jul pas på nethandel
Det er snart jul, og i år uden coronarestriktioner i horisonten er der endnu mere at glæde sig over. Vi skal ud at shoppe julegaver! I butikkerne, selvfølgelig, for her får vi personlig service, inspiration til gavekøbene og hele oplevelsen ved at gå ind og ud af butikkerne og købe en gløgg at varme sig på. Men klarer vi gavekøbene ved computeren, går vi ikke bare glip af alt dette, vi bliver også en del af en miljøbelastende proces.