Man kan sige ”ja” til hinanden på mange forskellige måder – specifikt uden for kirkens traditionelle rammer. Her er fem alternativer.
Viva Las Vegas
I Sin City er det ikke blot jetonerne, som boltrer sig i neonlysenes skær. Kærligheden blomstrer tilsyneladende i The city of second changes, hvor der er garanti for underholdning i form af gambling, ikoniske shows og store artister på scenen. Ca. 328 par lader sig vie hver eneste dag, mens en Elvis Prestley klon crooner sig gennem ”Can’t Help Falling In Love”.
Og husk: Fortryder du dagen derpå, er ”Vegas” det eneste sted i verden, hvor folk godtager din undskyldning med, at du havde fået én øl
for meget.
Til lands, til vands eller i luften
Mulighederne er uendelige. Det er kun din fantasi, som begrænser. Dyk ned under havets overflade og sig ”ja”. Indled din kærlighedshistorie på en bro eller en gletsjer. Du kan også bevæge dig mod de højere luftlag på toppen af et bjerg, en vulkan eller svævende over landskabet i en luftballon.
Temabryllup
Hvorfor ikke tematisere vielse og det efterfølgende bryllup efter jeres personlige præferencer? Her kan du rejse tilbage til 1920’ernes glamour og glimmer og lave et The Great Gatsby-tema. Du kan også forvandle dit bryllup til en Game Of Thrones-fest, hvor dine gæster får muligheden for at klæde sig ud som deres favoritkarakter fra den populære serie. Du bestemmer!
På en strand
Thailand er fyldt med nogle af klodens mest attraktive sandstrande og ideel til det perfekte strandbryllup. Alternativt er fx Mallorca eller Hawaii ikke nederst på strandlisten. Det essentielle i denne type bryllup er den mere afslappede og hyggelige stemning. Her gælder kun én regel. Gommen bør iføre sig en beklædning i hør – fortrinsvis det komplette hørjakkesæt og gerne solbriller og et par knapper åbne i skjorten.
Gift ved første blik
I en tid, hvor dating-apps og spontane kaffedates er kongen, kan den romantiske single lige så godt vælge denne vej til kirkegulvet. Meld dig til DR1’s populære program og bliv gift ved første blik. Fordelene er åbenlyse. Du får betalt bryllup, bryllupsrejse og helt gratis får du kompetente råd fra cremen af Danmarks parforholdseksperter. Den eneste risiko er, at du får hele Danmarks digitale befolkning på nakken, fordi du kommenterer din nye partners evne til at opretholde en samtale.
Apel Fine Jewellery – din guldsmed i København
Vi producerer eksklusive, unikke og håndlavede diamantsmykker i 18 karat guld og i platin. Langt de fleste af vores smykker er eget design og er håndlavede af vores dygtige og professionelle guldsmede.
Bag om smykket
Bliv klogere på guld, priser, måleenheder og ædelstenes holdbarhed, når du skal investere i et nyt smykke.
Skab en mindeværdig fest til livets vigtige begivenheder
Runde fødselsdage, firmaevents og andre store arrangementer kræver lidt mere udstyr, end de fleste af os har på lager. Tag fat i Charlottenlund Udlejning og få løst jeres problemer omkring borde, stole, duge og smuk opdækning med flot service og smukke glas.