Man kan sige ”ja” til hinanden på mange forskellige måder – specifikt uden for kirkens traditionelle rammer. Her er fem alternativer.

Viva Las Vegas
I Sin City er det ikke blot jetonerne, som boltrer sig i neonlysenes skær. Kærligheden blomstrer tilsyneladende i The city of second changes, hvor der er garanti for underholdning i form af gambling, ikoniske shows og store artister på scenen. Ca. 328 par lader sig vie hver eneste dag, mens en Elvis Prestley klon crooner sig gennem ”Can’t Help Falling In Love”.
Og husk: Fortryder du dagen derpå, er ”Vegas” det eneste sted i verden, hvor folk godtager din undskyldning med, at du havde fået én øl
for meget.

Til lands, til vands eller i luften
Mulighederne er uendelige. Det er kun din fantasi, som begrænser. Dyk ned under havets overflade og sig ”ja”. Indled din kærlighedshistorie på en bro eller en gletsjer. Du kan også bevæge dig mod de højere luftlag på toppen af et bjerg, en vulkan eller svævende over landskabet i en luftballon.

Temabryllup
Hvorfor ikke tematisere vielse og det efterfølgende bryllup efter jeres personlige præferencer? Her kan du rejse tilbage til 1920’ernes glamour og glimmer og lave et The Great Gatsby-tema. Du kan også forvandle dit bryllup til en Game Of Thrones-fest, hvor dine gæster får muligheden for at klæde sig ud som deres favoritkarakter fra den populære serie. Du bestemmer!

På en strand
Thailand er fyldt med nogle af klodens mest attraktive sandstrande og ideel til det perfekte strandbryllup. Alternativt er fx Mallorca eller Hawaii ikke nederst på strandlisten. Det essentielle i denne type bryllup er den mere afslappede og hyggelige stemning. Her gælder kun én regel. Gommen bør iføre sig en beklædning i hør – fortrinsvis det komplette hørjakkesæt og gerne solbriller og et par knapper åbne i skjorten.

Gift ved første blik
I en tid, hvor dating-apps og spontane kaffedates er kongen, kan den romantiske single lige så godt vælge denne vej til kirkegulvet. Meld dig til DR1’s populære program og bliv gift ved første blik. Fordelene er åbenlyse. Du får betalt bryllup, bryllupsrejse og helt gratis får du kompetente råd fra cremen af Danmarks parforholdseksperter. Den eneste risiko er, at du får hele Danmarks digitale befolkning på nakken, fordi du kommenterer din nye partners evne til at opretholde en samtale.
A DRESSCODE: Historisk bygning helt for sig selv
Mens de andre holder festen med udsigt til Øresund, befinder I jer en nedlagt stationsbygning fra 1895 med fritlagte bjælker og højt til loftet. På A Dresscode har man hele den charmerende bindingsværksbygning for sig selv. Hvor Address er den åbne, futuriske havnepavillon ud til bølgeskvulp, er A Dresscode den intime, historiske lillesøster. Den gamle Frihavnsstation fra 1895, med fritlagte bjælker og højloftede rum, rummer en helt særlig stemning, og her får man noget, mange drømmer om: hele huset for sig selv. Det er netop derfor, A Dresscode er blevet et yndet sted for bryllupper, mindehøjtideligheder, runde fødselsdage og private middage, hvor nærvær og privathed betyder alt. Når døren lukkes, er det kun jer og jeres gæster. Midt i byen, men med følelsen af at være i sin egen verden.
Livets stjernestunder ved Øresund eller på historisk adresse
To af områdets kendte restauranter, som også er de lokales yndlingssted at mødes i eksklusive og afslappede rammer, markerer sig som unikke steder at holde fest i. Få overblikket her fra Address og A Dresscode. Med udsigt over Øresund, den åbne, lyse arkitektur og den karakteristiske “highend-lowkey”-stemning er Address blevet de lokales eksklusive stamsted. Men det er skam også her, at man gennem årene har holdt sine bryllupper, store fødselsdage og ambitiøse virksomhedsevents og jubilæer. Efter nytår har Address også fået et lille løft med nyslebne gulve, nye møbler og et elegant vinkøleskab, der matcher husets i forvejen imponerende vinkort med specialvine og allokationer, så Tuborg Havn-restauranten er endnu mere klar til årets fester.
Hvordan får jeg råd til en Bubblesring?
Bubblesringene er de smykker, Vicki Buerholt er mest kendt for, og det er ofte dem, kunderne falder for, når de besøger hendes butik. En ring i massivt guld er dog en investering – men der findes en måde at komme tættere på drømmen. I snart 10 år har guldsmed Vicki Buerholt arbejdet fra sit værksted på Amager med at skabe smykker i 18 og 14 karat guld – ofte med brug af kundernes eget arveguld. Bubblesringene, som er blevet hendes signatursmykke, er et hit: små bobler af kostbar glæde med ædelsten sat i guldbobler – perfekte som vielsesringe, men også til kvinder, der ønsker at udtrykke styrke og femininitet.





