Kære læsere,
Tak for et fantastisk år sidste år! Når jeg ser tilbage, kan jeg ikke andet end blive overvældet af tak-nemmelighed for den utrolige rejse, vi har haft med NORD Magasinet. Fra det travle NORD Julemarked på Skovriderkroen med 25.000 gæster til den pul-
serende aktivitet på vores online platform nord-magasinet.dk, har det været en sand fest at dele vores passion for fejringer og livets glæder med jer.
På arbejdsfronten har vi set en kraftig stigning i besøgstallet på vores hjemmeside, med imponerende 90.000 besøg på blot én måned. Det glæder mig dybt at se, at vores site har været til glæde for så mange, der søger nye steder og læser om fester, smykker og spisesteder.
På en mere personlig note er jeg selv blevet forlovet, og dette har givet mig et helt nyt perspektiv på vores kommende Fest & Bryllupstema. Blot at vælge ringe var ikke nemt, men det lykkedes til sidst hos Apel, og at finde den perfekte kjole har vist sig at være en sand opgave, og det har givet mig indsigt i den tid og energi, der ligger bag hvert enkelt valg for et kommende brudepar.
Jeg ønsker jer alle et dejligt og lykkebringende år i 2024. Må det være fyldt med kærlighed, fejringer og uforglemmelige øjeblikke.
Med varme hilsner,
Rina Mardahl
Chefredaktør
Nu er det snart jul på Skovriderkroen
Det er med stor glæde, at jeg inviterer Jer alle til vores NORD Julemarked på Skovriderkroen den 22., 23. og 24. november fra kl. 10-18. Vi er utroligt spændte på at kunne præsentere det smukkeste julemarked for tredje gang - og i år med hele 142 udstillere, der vil...
Marienlyst Strandhotel – En Overdådig Oase
Som chefredaktør på NORD Magasinet og med meget arbejde har jeg brug for at komme lidt væk ind i mellem, og få tid til hinanden, derfor valgte mig og min mand at tage en ren afslapning og luksus på Marienlyst Strandhotel – det ultimative tilflugtssted på Sjælland. Vi nyd de smukke renoverede værelser, udsøgt gastronomi og en beroligende spa-oplevelse.
Min leder er et farvel til Sanne
I et år har vi passet på hinanden. Vi tager mundbind på. Spritter hænder og holder afstand. Og det bliver vi ved med, nu hvor butikkerne igen er åbne. Men passer vi også på butikkerne?