Denne opskrift er fra min kogebog Vegansk – Livin’ la vida Vegan
Opskrift til 4 wraps
Copyright foto Columbus Leth
Wraps er gode i madpakken, da de gør det nemt at samle en masse grønt på en velsmagende måde. Brug fx de store tortillaer, der kan købes i supermarkederne, og fyld dem med masser af grønt, hummus eller denne skønne kikærtesalat.
Se Film
Tilbehør til 4 wraps
• 1 lille rødløg
• 1 stængel bladselleri
• 1 gulerod
• 50 g solsikkekerner
• 1/2 citron
• 240 g kogte kikærter
• 1/2 avocado
• 150 g majs uden sukker
• 3 spsk vegansk mayo
• Havsalt og friskkværnet
• Peber
Til servering:
• Store tortillapandekager
• Frisk salat
• Tomatskiver
• Friske spirer
Fremgangsmåde
Hak rødløg, bladselleri, gulerod og solsikkekerner godt igennem i en foodprocessor. Tilsæt citronsaft, kikærter og avocado og blend, så der stadig er hele eller halve kikærter tilbage. Vend til sidst de blendede ingredienser med majs, mayo, salt og peber. Server i en tortillapandekage med salat, tomatskiver og friske spirer.Luk din wrap og grill kortvarigt på en grillpande på hver side. Kikærtesalaten er også perfekt på rugbrød.
Johanne Mosgaard
Johanne er grøntsagsnørd med passion for det plantebaserede køkken. Forfatter til kogebøgerne ’Grønskolling’ og ’Vegansk –
Livin’ la vida vegan’. Til daglig driver hun madbloggen ’Englerod’, hvor hun deler sunde og plantebaserede opskrifter, der er for alle, der elsker grøntsager. Hvad end du er veganer, vegetar eller kødspiser, så er der inspiration at hente.
Følg Johannes arbejde på både Facebook og Instagram @Englerod.
Besøg NORD’s Sundheds butikker her:
Veganske Hverdagsretter – Kålsalat med cremet dressing, æble og karamelliserede mandler
Det er kålsæson – også i dit lokale supermarked. Denne salat kan både spises i løbet af efteråret og vinteren men er bestemt også oplagt som tilbehør til julemaden.
Johanne Mosgaard – Buddha Bowl med barbecue kikærter og stegt broccoli
Skøn og velsmagende Buddha Bowl med skønne og mættende ingredienser. En Buddha Bowl er en skøn måde at spise salater på. Jeg elsker en blanding af rå og tilberedte ingredienser.
Veganske Hverdagsretter – Salatbåde med valnøddefyld, mango og cashew-korianderdip
Rawfood behøver ikke være kompliceret eller tage lang tid, men det kan være en velsmagende måde, at få spist en masse rå grøntsager og få gavn af alle næringsstofferne. Disse salatbåde er oplagte som forret, som fingermad eller som del af et tapasbord.