Fra Hornbæk og til Odense og hele vejen til Bornholm. Find inspiration til ferien under hjemlige himmelstrøg.
Store danske musikere “slås” om at få lov at give koncert på den intime scene i gårdhaven på Gæstgiveren. Musik i Lejet er et succesfuldt tilløbsstykke.
Bornholm
Solskinsøen
Vi elsker Bornholm. Her skinner solen, og landskabet er smukt og anderledes. På Gæstgiveren i Allinge kan du sommeren igennem forene kulinariske oplevelser med tidens toneklang. Tessa, TV-2, The Minds of 99 og mange andre synger og spiller for dig, mens du spiser lækker mad. Hotel Sandvig Havn er også et godt bud. Nyindrettet i 2019 med flere forskellige værelsestyper og lej-ligheder med eller uden havudsigt. Egen café og butik med kunst-håndværk i kommission gør stedet ekstra stemningsfuldt.
Gaestgiveren.dk
Hotelsandvighavn.com
Tisvildeleje
Musik i Strandkanten
I Tisvilde må man gerne have huller i hørskjorten og solbriller i panden, når man tjekker hinanden ud på hovedgadens skønne caféer, restauranter og butikker. Om sommeren er Tisvilde et stort trækplaster, og ikke kun for stemningen og de smukke omgivelser men i særdeleshed Musik i Lejet. Tre dage med musik, kunst og gastronomi i strandkanten 20.-21.-22. juli. I kombination med sød søvn til bølgeskvulp på 1. klasse på badehotellet Helenekilde er sommerferien helt perfekt.
Helenekilde.com
Musikilejet.dk
Hornbæk
Skaldyr og rosé
Hornbæk er en rigtig by året rundt, og byder på skønne caféer og spisesteder som Restaurant Olivia og superhyggelige Albis Kaffebar. Havnen er indbegrebet af slentre-ture og is, og sæt dig om aftenen på en af restauranterne og nyd skaldyr og rosé i lange baner. Søger du kunst, er Rudolph Tegners Museum og statuepark syd for Dronningmølle i Nordsjælland et oplagt udflugtsmål. Og den 28.-30. juli er det tid for Hornbæks traditionsrige havne-fest.
Hornbaekhavnefest.dk
Rudolphtegner.dk
Liseleje
Lykken er badehotelsidyl
Oplev ægte badehotelsidyl i sommerlandet. Liseleje Badehotel er et særligt sted, der indbyder til ren afslapning. Her sover du godt på deres nyrenoverede værelser og spiser godt på restauranten ”Mamas & Tapas”. Stranden og den forunderlige natur er et stenkast væk. Den smukke, lille by byder også på masser af hyggelige butikker og gode spisesteder.
liselejebadehotel.dk
Masser af sjov for børn og voksne hele året på Jernbanemuseét. Liseleje badehotel byder på ægte afslapning og nyrenoverede værelser.
Odense
Tag en tur på Jernbanemuséet
Danmarks Jernbanemuseum ligger i hjertet af Odense og er et oplagt udflugtsmål for hele familien. Mærk historiens vingesus, når I kommer helt tæt på og ind i de store lokomotiver og flotte gamle vogne. Hop ombord på det populære minitog, der kører hver dag, og besøg den sjove udendørs legeplads og børnebanegården. Børn (0-17 år) har gratis adgang.
jernbanemuseet.dk
Tema Sommerliv: Nordkystens badebyer
Nyd rosé og hummer i Hornbæk og dyrk din indre boheme i Tisvildeleje. Vi sætter spot på to af sommerens mest populære badebyer.
Sommerdage i Danmark – med kriblen i maven
Danmark er fyldt med spændende ferieaktiviteter – også de mere actionfyldte og med flot udsigt. Du kan gå højt oppe på en bro eller kaste dig ned i frit fald i faldskærm, klatre i trætoppene eller lade dig sejle rundt under jorden. Der er masser af muligheder. Læs NORDs miniguide til sommerdage med kriblen i maven. Husk at det altid er en god idé at forudbestille din billet online.
På opdagelse i Nordsjælland
Nordsjælland er Louisiana og Frederiksborg Slot, men også mindre og måske ukendte oplevelser. Fx de tre vidt forskellige museer Munkeruphus, Tegners Museum og Esrum Kloster bundet sammen af en cykeltur for både større børn og voksne.