Vælg en side

Dragende, mystisk, uhyggeligt og øjenåbnende. En reklamemand og tv-vært har fundet sammen om at dokumentere verdens forladte steder. Det er der kommet indtil videre tre fascinerende fotobøger ud af.

Vor tids opdagelsesrejsende er mennesker som Jan Elhøj og Morten Kirckhoff. I nattens mulm og mørke trodser de no trespassingskilte bevæbnet med toptunet fotoudstyr for at trænge ind i nedlagte bygninger, huse og områder. Selv forklarer de det på denne måde:

– Stort set hele verden er opdaget og kortlagt. Vi opsøger de steder, hvor mennesker har været, men nu er forladt, siger Morten Kirckhoff, der til daglig er kreativ direktør og partner i Advance. Jan Elhøj er tv- og radiovært. Kendt fra blandt andet Banjos Likørstue og Bæltestedet.

Nord magasinet
Fotograferne Jan Elhøj og Morten Kirckhoff.

Kraftværker og strikketøj

Der er nu langt fra begge de herrers dagligdags levebrød, når de med pandelamper og store støvler gennemfotograferer russiske kraftværker, bilvrag i skove og lader, forladte forlystelsesparker dækket af grønne alger og et strikketøj på et bord i et nordjysk hus, som havde husets ejere lige gået sig en tur.

– Vi trænger ind på stederne i ly af natten og overnatter derinde. Når morgenlyset kommer, dokumenterer vi stederne og deres historie. Så forsvinder vi igen – uden at blive opdaget af eventuelle vagter eller naboer og uden at efterlade spor. Vi fortæller heller ikke om, hvor stederne er, af respekt for at de ikke skal blive opsøgt af vandaler eller tyveknægte. For som det ses på billederne, viser vi de efterladte steder med værdifulde ting. Fx efterladte smykker, møbler eller sågar veteranbiler, fortæller Morten Kirckhoff.

NORD magasinet
Forladt OL hotel i Bosnien.

Abandoned-bøgerne

I de seneste otte år har Jan Elhøj og Morten Kirckhoff rejst sammen i mere end 30 forskellige lande og dokumenteret over 1.000 forladte steder. Kirker, hospitaler, fabrikker og forladte huse. Som regel har stederne været forladt i op til 15-20 år. I 2011 udgav de deres første bog Abandoned vol. 1, som blev noget af en milepæl indenfor Urban Exploration, som denne form for opdagelsesrejse- og metode også kaldes. Opfølgeren kom i 2013 og fornylig fik vi så 3’eren, hvor endnu flere fascinerende og dragende steder og deres historier springer frem fra siderne.

nord magasinet

Abandoned
Nyeste bog fra makkerparret Jan Elhøj og Morten Kirckhoff med flotte billeder af spektakulære forladte steder i Danmark og udlandet. 
Deres bøger findes på www.forladtesteder.dk og følg deres eventyr på facebook.com/forladtesteder.dk

Besøg NORD’s Kultur butikker her:


error: Indhold er beskyttet.