Vælg en side

Kampen mod en grusom sygdom og cykelsport er forenet i et unikt velgørenhedsprojekt. Hvert år cykles der for Børne Hjernecancer Fonden i Cycling Challenge. Det er indtil videre blevet til 4,5 millioner kroner.

At 60 amatørcykelryttere i selskab med Rolf Sørensen og Jørgen Marcussen sidste år befandt sig et sted på en af cykelsportens sværeste stigninger, Mont Ventoux i Sydfrankrig, skyldes en lille pige, der blev tre år.

– Da vi mistede Emili, ville vi i stedet for blomster til begravelsen hellere have, at man donerede penge til forskning. Men vi fandt ud af, at der ikke eksisterede forskning på området, siger Anette Overby. Mor og stifter af BHCF – Børne Hjernecancer Fonden.

Forskning mangler

Hvert år rammes knap 200 børn i Danmark af kræft, og hjernekræft, som Emili fik, udgør den næststørste gruppe af kræfttilfælde hos børn med knap 50 tilfælde årligt. I Danmark er kræft den største sygdomsrelaterede årsag til at børn over 1 år dør, og heraf dør flest af hjernekræft. Anette Overby og hendes mand Chris Høiriis får ikke deres datter tilbage, men de kan med Cycling Challenge gøre en forskel for andre børn. Hvad de mange penge skal bruges til, bliver i øjeblikket vurderet af BHCF’s medical advisory board.

Rolf, Jørgen og Marc

Cycling Challenge kører på 6. år, og netop nu er de seks hold i fuld gang med at konkurrere om, hvem der samler flest penge ind, og hvem der scorer højst på træningsappen. Der er tale om et lukket netværk, fortrinsvis mænd og enkelte kvinder fra kendte virksomheder. Rolf Sørensen og Jørgen Marcussen er en fast del af Cyclinge Challenge-familien. De er med til officielle middage, bl.a. på Kokkedal Slot, og på træningsture til Bornholm, og ikke mindst den afsluttende tur til Italien med deltagelse i Granfondo del Gallo Nero. Forinden har der også været masser af fællestræning i Wellcome Fitness & Spa og landevejstræning med 6-dages rytteren Marc Hester.

Unik kombination

Vores mål er at kombinere velgørenhed og alvor med et unikt netværk. For selvfølgelig kan man bruge hinanden, og der dannes også nye alliancer, men de fleste nyder det faktisk som et frirum og en anderledes måde at komme i form på, forklarer Anette om Cycling Challenge. Vinderholdet bliver dem, der formår at få holdånd, performance og indsamling til at gå op i en højere enhed, og det offentliggøres i starten af november til en stor afslutningsmiddag.

Læs mere om børnehjernecancer
boernehjernecancer.dk

Støt BHCF via Mobile Pay 42357
Vil du cykle for en god sag?
Du skal inviteres
Se mere her: cyclingchallenge.dk

Se film om Cycling Challenge riding for a cure.
Indtalt af Jørgen Leth: facebook.com/CyclingChallengeDK/

Skirejse – Arlbergs hemmelige diamant

Skirejse – Arlbergs hemmelige diamant

Arlberg er Østrigs mest hæderkronede skisportsområde – snesikkert, traditionsrigt og kendt for de eksklusive perler St. Anton, Lech og Zurs. Ved nærmere eftersyn dukker endnu en skat frem bag de sneklædte tinder – Warth, en lille, usleben diamant som i slebet stand kan ”outshine” de berømte nabobyer.

læs mere
Afsløring – Tyrols ukendte sweet spot

Afsløring – Tyrols ukendte sweet spot

Man ved, at man har fat i noget specielt, når det tydeligt berejste par iført funklende Bogner fra top til tå, der sidder overfor dig i kabinen læner sig frem mod dig og med en viskende stemme siger ”vær sød ikke at fortælle nogen om dette sted”… Et løfte jeg har holdt lige indtil nu.

læs mere
Rundt i kommunen med borgmesteren – Øregaard Park anlagt til lyst og nydelse

Rundt i kommunen med borgmesteren – Øregaard Park anlagt til lyst og nydelse

Øregaard Park blev for præcis 100 år siden åbnet for offentligheden. Mere end 100 år tidligere blev den anlagt som privat have i romantisk engelsk stil til den fine sommerresidens Øregaard. Her skulle ejerne nyde livet og omgivelserne langt ude på landet. NORD er gået en tur i parken med borgmester Hans Toft. Museumsdirektør Sidsel Søndergaard var guide på turen.

læs mere

error: Indhold er beskyttet.