Cape Town er ikke alene en smuk by, men den spirende kreative produktion, anderledes tænkning og inspirerende naturskønhed betyder, at byen i disse år etablerer sig som en af verdens førende designdestinationer. Sidste år blev den udnævnt til en UNESCO City of Design. Vi har udvalgt et par eksempler fra den spændende by.
Smukke sandstrande, det majestætiske Taffelbjerg med den flade top og vinmarker i kuperet terræn – Cape Town er fuld af motiver, som passer perfekt på Instagram, og byen bliver som altid fremhævet som en af verdens smukkeste storbyer for sin fantastiske beliggenhed og skønhed. Sydafrikas skønhedsdronning kan prale af perfekt natur som fx den uberørte halvø med skønne hvide badestrande.
Designhovedstad
Men i de senere år er byen også begyndt at vise en anden side af sig selv. En kreativ energi har fejet gennem gaderne, og den kreative industri har fået fastere og fastere tag i byen, som i første omgang kulminerede med, at Cape Town blev udnævnt til World Design Capital 2014, som den første afrikanske by. Året blev brugt til bl.a. at øge bevidstheden om, at godt design kan skabe en kultur for byforbedring og forbedre det daglige liv for alle borgere.
Del af kreativt designnetværk
Fire år senere blev byen sidste år udnævnt til en UNESCO City of Design, et kreativt netværk som Kolding og 30 andre byer som London, Basel og Hong Kong er del af.
Cape Town har sin helt egen multikulturelle og multifacetterede tilgang til kreativitet, og der er masser at dykke ned i som turist i byen.
NORD har valgt at fremhæve et par enkelte fremtrædende eksempler fra det nye Cape Town:
Zeitz MOCAA
Zeitz MOCAA er en forkortelse for Zeitz Museum of Contemporary Art Africa. Der et det første store museum for samtidskunst skabt af kunstnere, som er født og opvokset i Afrika, men også af de mange kunstnere fra andre dele af verden, som er efterkommere af fx slaver.
Museet har til huse i en gammel silo på den moderniserede og meget populære havnefront. Her opbevarede, sorterede og eksporterede man tidligere majskorn fra hele Sydafrika. Arkitekten Thomas Heatherwick har skabt en katedralagtig arkitektur, som bevarede den industrielle karakter, men også er blevet et flot udstillingsrum. I hjertet af siloen skabte arkitekten og hans team en celleagtig struktur, som forestiller et af de majskorn, der tidligere fyldte siloen.
Arc for Arch
Sidste år ville Nelson Mandela, som blev Sydafrikas første demokratisk valgte præsident, være blevet 100 år. Cape Town har mange eksempler på, hvor vigtig en figur han har været for landet. Bl.a. er en af de helt store attraktioner Robben Island, hvor han sad fængslet i næsten 20 år, før han blev flyttet til et fængsel på fastlandet.
Også ærkebiskop Desmond Tutu er en af landets helt store menneskerettighedsforkæmpere. Det moderne monument – Arch for Arch – i består af 14 sammenflettede træstrukturer, som symboliserer landets historie og kerneværdier – blev sidste år afsløret i byens centrum på det sted, hvor Tutu begyndte mange af sine antiapartheid-marcher. Placeringen vil for eftertiden være en konstant reminder for landets styre. Det er tegnet af den norske tegnestue Snøhetta sammen med Local Studio fra Johannesburg.
Spa / Ystad Saltsjöbad
Kun 1,5 time med bil fra København findes en af Nordens kendteste og ældste badehoteller: Ystad Saltsjöbad. Nords redaktør tog en overnatning på det fine badehotel og prøvede stedets nye Lido Club & Spa.
Pilot, eventyrer & forretningskvinde
Vi er til præsentationsevent i Roskilde Lufthavn en smuk og vindblæst forårsdag i maj. En elegant kvinde stiger ud af den luksuriøse CITATION LATITUDE privatjet. Kvinden færdes tydeligvis hjemmevant på landingsbanen.
Jens Veggerbys cykeldagbog fra Piemonte
”Amo l’Italia…” Jens Veggerby, tidligere professionel cykelrytter boede som ung 8 år i Italien. For ham er det smukke land lig med en stor passion for alt det, han elsker: Cykling, mad, vin og kultur.