Jaguar/ Landrover tilslutter sig Gladsaxe bilby
Jaguar / Land Rover er i april måned flyttet til nyt domicil i Gladsaxe. Samtidig bliver Gladsaxe for alvor styrket som området for køb af eksklusive køretøjer. Audi samt Ducati motorcykler er nemlig blandt forhandlere, JLR gør selskab. I årets tre første måneder har JLR samlet solgt 212 nye eksemplarer. JLR tilbyder ligeledes brugte biler under eget program, Approved used.
Porsche Taycan på vej
Porsches 100% elektriske sportsvogn, Taycan, forventes lanceret til september på IAA messen i Frankfurt. På nuværende tidspunkt findes kun billeder af konceptbilen Mission-e, men det formodes, at designet på Taycan vil være overordnet identisk. Det er på nuværende tidspunkt uvist, hvornår den kommer til Danmark. Det er muligt at blive skrevet op, mod et fee på 25.000 kroner. Dette garanterer dog ikke en bil, og i så fald tilbagebetales beløbet.
Audi i vådt samarbejde
Audi Approved Flexleasing har indgået et samarbejde med Pro-Safe, der forhandler Brig gummibåde, de såkaldte RIBS´s. Ideen er at anvende leasingkonceptet til gummibådene. Ved Road & Boat Show 2019 på Skovhoved Havn d. 25. maj, vil Pro-Safe og Audi fremvise både samt biler fra Audi Approved Flexleasing. Martin Birn-Bringgaard fra Audi oplyser, at valget af Pro-Safe som samarbejdspartner skyldes virksomhedens status som leverandør til det danske forsvar og politi.
Charlottenlund Slot slår dørene op
‘Kom med indenfor på Charlottenlund Slot!’ Sådan lyder opfordringen fra direktør Mads Hedegaard. Efter årtier, hvor slottet har været lukket om sig selv som forskningsinstitution, og århundreder, hvor slottet har været utilgængeligt som kongeslot, åbner slottet endelig op.
Noget af det vigtigste i livet er at fordybe sig
Hun bor med tre heste og to hunde i en æbleplantage og elsker det. Mød den usædvanlige kvinde og kunstnerinde Lina Murel Jardorf. Æbleblomst Gård hedder stedet, lidt uden for Allerød, hvor naturen ligner noget taget ud af en Morten Koch film, og når man åbner døren til atelieret hos Lina Murel Jardorf, er det som et eventyr. Her er højt til loftet, bøger på gulvet, flydersofa, malerier og kunst næsten overalt.
Stor kunst med internationalt format
Rasmus Urwald’s håndværk er i en liga for sig, når vi taler om kunst. Han arbejder sammen med de største internationale og danske kunstnere. Værkstedets litografier er at finde i samlinger på bl.a MoMA, Metropolitan og National Gallery i London. Rasmus er én blandt tre partnere, som driver Edition Copenhagen – et af verdens førende litografiske værksteder.