Af Thomas Amsinck
Billedbog. Af Niels Bo Bojesen og Kim Fupz Aakeson, Forlag Gyldendal, 40 sider, 199,95 kr.
Vitello Begynder i Skole
Vitello skal starte i skole! Han skal gå i klasse med Kamma! Han skal have matematik og idræt! Og lære bogstaverne, dem allesammen! Og så er der alt det med at sidde stille! Og lus! Og madpakker! Og store bøller i skolegården! Vitello glæder sig for vildt …
Hardback. Af Rasmus Kolbe og Lakserytteren. Forlag Lakse Publishing. 240 kr.
Griskernes Hemmelighed
Gemt bag fjerne spiraltåger ligger Odysïa. Et magisk univers og hjem for et virvar af mægtige, magiske og mystiske væsner. Ét af dem hedder York, og han er nok den mest uheldige knægt af dem alle sammen.
York bringer alle i fare, da han ved et uheld slipper et altædende monster løs i sin landsby og slukker den livsgivende SOL. Forvist af sin klan må York flygte dybt, dybt ind i den mægtige skov Djånglen, hvor han møder bæster med finurlig tryllepels og selvlysende kroppe, Kantaralfer, hvis hud er dækket af svampevækst, og en sær pige med dødeligt magiske kræfter.
Dette bliver starten på en farefuld rejse imod SOL’en og sandheden om en ældgammel hemmelighed gemt i hjertet af Odysïa.
Bogen er skrevet af Rasmus Kolbe, aka Lakse-rytteren på sociale medier, og er en interaktiv roman, der skrives sammen med forfatterens følgere på sociale medier. Følgerne deltager gennem tegneopgaver, workshops, videoer og kommentarer direkte over sociale medier, og er på denne måde helt tæt på skabelsen af bogen. Formålet er at motivere børn og unge til at tegne mere og blive mere fantasifulde.
Billedbog. Af Thomas Brunstrøm. Forlag Carlsen, 40 sider, 129,95 kr.
Sallys far er langt ude i skoven
Sallys far synes, at Eddie og Sally bruger alt for meget tid på deres iPad. De burde komme ud i den friske luft i stedet! Frisk luft er nemlig vildt sundt. Så far får en helt genial idé: De skal på tur i skoven, og Sallys ven Svend skal med. Far er ret skrap til alt, hvad der har med naturen at gøre – hvis han altså selv skal sige det. Problemet er bare, at naturen ikke rigtig vil, som far vil.
Vidste du det om børn og skoler?
Hvordan finder man den bedste skole? Og hvad skal der i rygsækken, når barnet for første gang sætter sig på skolebænken ligesom tusindvis af andre drenge og piger efter sommerferien.
Slurp! IS!
Det er sommer, det er sol, det er istid! Ingen sommer uden masser af is. Og i dag fås de i så mange forskellige udgaver og med lækre smage, at selv kræsenpinde kan være med.
På vej i skole
Har I husket det hele til, at børnene skal i skole og starte en ny sæson efter en god lang sommer? Få ideer til de sidste ting, der skal til for at gøre skolestarten god.