De ikoniske plakatsøjler med paddehattetop har været en del af Gentofte Kommunes bybillede i 100 år i år. Gentoftes særlige vejskilte, husnumre mm. – næsten lige så længe. De er formgivet af arkitekt Knud V. Engelhardt. Designmuseum Danmark åbner en udstilling med Engelhardts design i forbindelse med jubilæet.
Den 18. juni holder borgmester Michael Fenger åbningstalen, når Designmuseum Danmark åbner en udstilling, som fejrer 100 års byrums-design af Knud V. Engelhardt.
Det er nemlig 100 år siden, arkitekten og designerens ikoniske plakatsøjle blev stillet op i Gentofte – med en paddehat, som beskytter plakaterne for vejr og vind og den skrånende bund, som beskytter mod snavs og hunde, som letter ben.
Fire år senere kom hans vejskilte med det nye, letlæselige og imødekommende alfabet og et lille hjerte over bogstavet j, som først var hvidt og senere blev rødt.
NORD mødes med borgmester Michael Fenger og kommunens arkitekturrådgiver Christian Olesen i det store lyskryds på Bernstorffsvej ved rådhuset, hvor en af kommunens 30 plakatsøjler designet af Engelhardt er opstillet. Denne er nr. 24, kan man se indskrevet på foden.
Gentofte Kommunes arkitekturrådgiver Christian Olesen med et gammelt vejskilt.
Husnumre i Knud V. Engelhardts design.
Fremsynet tankegang
At skabe identitet og funktionalitet i byrummet var totalt nytænkende, da byrådet udskrev en konkurrence om at skabe byrumsinventar. På den måde kunne kommunen – som dengang skulle til at forene by og land – ved hjælp af vejskilte, husnumre, en fælles gråsort farve mm. fremstå som en enhed – i et design, som kunne holde til vejr og vind.
– Vi var både fremsynede og heldige, at vi valgte at bevare det. Og selvom vi måske ikke lægger mærke til det i det daglige, viser byrumsinventaret os, hvor vi er, mener borgmesteren, som samtidig også synes, plakatsøjlen er lidt sjov, fordi den i dag virker usædvanlig: Hvis den var blevet designet i dag, havde den nok været digital og mobil.
– Men det er netop det, vi skal kunne i kommunen forene det gamle med det nutidige.
Et standard brønddæksel med byvåben – i 1995 blev Engelhardts hjerte integreret i Gentofte Kommunes byvåben.
På plakatsøjlesoklen har Engelhardt tilføjet de tre sogneklokker, der symboliserer de tre sogne, som udgjorde Gentofte Kommune.
Trækker tråde til i dag
Engelhardts design trækker da også tråde helt op til, hvordan byrummet ser ud i dag med alle de elementer, som er kommet til. I den arkitekturpolitik man vedtog i 2000, indskrev man, byrumsinventar som et meget vigtigt element, som skulle understøtte, fastholde og udvikle.
Christian Olesen peger rundt i vejkrydset på Engelhardts gråsorte tone, som er gentaget på fx lysmast, skraldespand, busstoppested og lyskurve. Før arkitekturpolitikken, blev gennemført var elementerne mange forskellige farver og nuancer, og det virkede uroligt og fragmenteret.
Pyntede plakatsøjler
I anledning af jubilæet pynter tre af kommunes børnehaver plakatsøjlerne med hjerter, som hænger ned fra de kroge i toppen, som også har været der alle årene. Engelhardts hensigt med krogene var, at de blev anvendt ved festlige lejligheder, og det er det, der sker igen 100 år efter, at han skrev det.
Føles godt i hjerne og sjæl at skulle være borgmester
Michael Fenger, som bliver Gentoftes nye borgmester den 15. maj, har været medlem af kommunalbestyrelsen i 11 år, men havde bestemt ikke set i krystalkuglen, at han kom til at overtage borgmestertitlen.
Gentoftes bogbørser – idéen er en ”bestseller”
At en guidet tur på museum skulle udvikle sig til ideen om de populære bogbørser i kommunen, havde borgmester Hans Toft naturligvis ikke drømt om. Men her små ti år senere er de fem bogbytnings-skulpturer i kommunen stadig meget populære. De er ovenikøbet ved at formere sig med yderligere tre bogbørser, som giver mulighed for både genbrug og fællesskab.
Rundt i kommunen med borgmesteren: Sølyst – et historisk og moderne samlingssted
Der er historisk vingesus over at tage de syv trin med rød løber op til de høje indgangsdøre med det forgyldte navn SØLYST henover. Det gør borgmester Hans Toft og NORD Magasinet for at få et kig ind i det flere hundrede år gamle landsted, som har været rammen om utallige fester, kulturelle saloner og politiske beslutninger, og som siden 1948 ejes af Det Kongelige Kjøbenhavnske Skydeselskab og Danske Broderselskab.