De ikoniske plakatsøjler med paddehattetop har været en del af Gentofte Kommunes bybillede i 100 år i år. Gentoftes særlige vejskilte, husnumre mm. – næsten lige så længe. De er formgivet af arkitekt Knud V. Engelhardt. Designmuseum Danmark åbner en udstilling med Engelhardts design i forbindelse med jubilæet.
Den 18. juni holder borgmester Michael Fenger åbningstalen, når Designmuseum Danmark åbner en udstilling, som fejrer 100 års byrums-design af Knud V. Engelhardt.
Det er nemlig 100 år siden, arkitekten og designerens ikoniske plakatsøjle blev stillet op i Gentofte – med en paddehat, som beskytter plakaterne for vejr og vind og den skrånende bund, som beskytter mod snavs og hunde, som letter ben.
Fire år senere kom hans vejskilte med det nye, letlæselige og imødekommende alfabet og et lille hjerte over bogstavet j, som først var hvidt og senere blev rødt.
NORD mødes med borgmester Michael Fenger og kommunens arkitekturrådgiver Christian Olesen i det store lyskryds på Bernstorffsvej ved rådhuset, hvor en af kommunens 30 plakatsøjler designet af Engelhardt er opstillet. Denne er nr. 24, kan man se indskrevet på foden.
Gentofte Kommunes arkitekturrådgiver Christian Olesen med et gammelt vejskilt.
Husnumre i Knud V. Engelhardts design.
Fremsynet tankegang
At skabe identitet og funktionalitet i byrummet var totalt nytænkende, da byrådet udskrev en konkurrence om at skabe byrumsinventar. På den måde kunne kommunen – som dengang skulle til at forene by og land – ved hjælp af vejskilte, husnumre, en fælles gråsort farve mm. fremstå som en enhed – i et design, som kunne holde til vejr og vind.
– Vi var både fremsynede og heldige, at vi valgte at bevare det. Og selvom vi måske ikke lægger mærke til det i det daglige, viser byrumsinventaret os, hvor vi er, mener borgmesteren, som samtidig også synes, plakatsøjlen er lidt sjov, fordi den i dag virker usædvanlig: Hvis den var blevet designet i dag, havde den nok været digital og mobil.
– Men det er netop det, vi skal kunne i kommunen forene det gamle med det nutidige.
Et standard brønddæksel med byvåben – i 1995 blev Engelhardts hjerte integreret i Gentofte Kommunes byvåben.
På plakatsøjlesoklen har Engelhardt tilføjet de tre sogneklokker, der symboliserer de tre sogne, som udgjorde Gentofte Kommune.
Trækker tråde til i dag
Engelhardts design trækker da også tråde helt op til, hvordan byrummet ser ud i dag med alle de elementer, som er kommet til. I den arkitekturpolitik man vedtog i 2000, indskrev man, byrumsinventar som et meget vigtigt element, som skulle understøtte, fastholde og udvikle.
Christian Olesen peger rundt i vejkrydset på Engelhardts gråsorte tone, som er gentaget på fx lysmast, skraldespand, busstoppested og lyskurve. Før arkitekturpolitikken, blev gennemført var elementerne mange forskellige farver og nuancer, og det virkede uroligt og fragmenteret.
Pyntede plakatsøjler
I anledning af jubilæet pynter tre af kommunes børnehaver plakatsøjlerne med hjerter, som hænger ned fra de kroge i toppen, som også har været der alle årene. Engelhardts hensigt med krogene var, at de blev anvendt ved festlige lejligheder, og det er det, der sker igen 100 år efter, at han skrev det.
Rundt i kommunen med borgmesteren: Træning for alle
Borgmester Michael Fenger og NORD besøger aktivitetsarealet ved Maglegård. Det er et projekt efter Gentofte Kommunes hjerte, for det var et fællesskab af borgere og institutioner, som præsenterede kommunen for ideen. Og et år senere stod løbebane, crossfit-træningsudstyr og forhindringsbane klar til fri afbenyttelse for alle.
Mattssons rideklub en livsstil
Mattssons Rideklub har en enestående beliggenhed mellem Øresund og Dyrehaven i ”Arne Jacobsen Land” med Bellevue og Bella Vista som naboer og med ridehus tegnet af samme arkitekt. Her er 74 heste og medlemmer i alle aldre, som tilbringer mange timer her. NORD var på besøg sammen med borgmester Michael Fenger. Udenfor hyler vinden. Men vi er bænket i hjørnet i den hyggelige og slidte rytterstue, hvor pejsen knitrer og sender varme ud i rummet. Herfra kan man følge med i, hvad der foregår ude på gårdspladsen, hvor en hest får motion på et nyanskaffet skridtbånd, som man kan sammenligne med et løbebånd, delvis finansieret af Gentoftes tilskudsordning. Men ellers sker der ikke så meget midt på en råkold formiddag, før eftermiddagens ridepiger og fritidsklubber kommer.
Én gang skovser – altid skovser
Næste år er det 100 år siden, Skovshoved Idrætsforening fik sin første bane på Krøyersvej – 13 år efter foreningen blev stiftet. Borgmester Michael Fenger og NORD får en tur rundt i SIF, som især fokuserer på, at alle skal have mulighed for at dyrke deres sport i et godt fællesskab. Det er eftermiddag og efterår. Døren til klubhuset bliver åbnet den ene gang efter den anden. En fodbolddreng i blåt tøj, en pige i nye knirkende tennissko sammen med sin mor og en endnu mindre, som er på vej over i badmintonhallen. Lars Weis, som har været forretningsfører i SIF de sidste par år, lever op til klubbens slogan. På hans grå hættetrøje står der ”Én gang skovser”, som er første del af klubbens slogan, som naturligvis ender: ”altid skovser”. Han har selv gået til fodbold og badminton i klubben som barn og er nu tilbage som leder, men er også selv aktiv i klubben.
