”Peter Brandes er desværre fuldstændigt fejlplaceret. Han gælder for at være blandt de 3-4 bedste danske kunstnere, men han burde regnes for at være blandt de 3-4 bedste europæiske kunstnere i vor tid.”
– Lars Morell, idehistoriker
Af Peter Linder
Peter Brandes har eftertrykkeligt sat sit aftryk med to enestående kunstværker i Gentofte og Hellerup. Dyssegaardskirken har han dekoreret med glasmosaikker samt et smukt altertæppe, som er Danmark største og er vævet i ét stykke – og i Tuborg Havn har han lavet ”Isakfoden” fra 1994, som også er et fantastisk kunstværk, som refererer til jødernes flugt fra Danmark under 2. verdenskrig. På aramæisk sprog, talt på Kristi tid i Israel, betød fod og flugt det samme.
Med disse kunstværker har man valgt rigtigt. Kunst med stort ”K” og internationalt format. I min samtale med Peter Brandes forsøger jeg at blive lidt klogere på hans kunst og bevæggrundene til hans værker.
Man siger, at livet leves forlæns, men forstås baglæns og derfor er jeg nysgerrig på Peters historie. Peter fortæller mig, at han blev født statsløs d. 5 marts 1944 i Assens af en dansk mor og jødisk far. At være statsløs indebar, at man ikke havde nogen rettigheder. Peters store inspirationskilde var bl.a hans families historie.
Jeg har læst mig til, at Peter føler sig delt op i en inspirerende splittelse mellem jødedom og kristendom, hvilket Peter bekræfter og fortæller, at hans far først var ateist, men siden blev kristen døbt, og moderen dybt kristen. Hans fars familie i Paris var praktiserende jøder og havde deres gang i synagogen. Peter giver mig i den forbindelse ret i, at hans kunst fungerer som brobygger mellem fortiden og nutiden. Peter synes, at denne bro desværre kolliderer med det faktum, at man i dag har klippet mange bånd over til historien og fortiden.
Jeg er selv af den overbevisning, at når fortiden er til stede og mindes, så man kan se sammenhængen mellem de, som skete, og det som sker, så beriges ens liv.
Alle kunstnere har et særpræg, og det er tydeligt for mig, at meget af Peter Brandes’ kunst er inspireret af religionshistorie og personerne herfra. Per Kirkeby tog ofte udgangspunkt i naturen, og Asger Jorn havde mange referencer til sit oprør mod familien.
Peter Brandes har skabt en stor kunst- og antiksamling sammen med sin hustru, Maja Lisa Engelhardt. Jeg spørger derfor ind til, hvad denne samling betyder for ham. Peter fortæller, at han har brug for referencer i sit eget arbejde – og her bidrager hans enorme samling til inspiration. Når Peter er omgivet af disse virkeligt gamle værker, så føler han sig tilbage i kunstnerens urværksted.
Jeg håber at denne beskrivelse af Peter Brandes og hans kunstværker vil inspirere dig til at se dem i virkeligheden. I denne artikel finder I billeder af både ”Isakfoden” i Tuborg Havn samt Peter Brandes’ ud-smykning af Dyssegaardskirken som i allerhøjeste grad er et besøg værd!
Altertæppet er udført i Paris og er vævet efter Peter Brandes anvisninger. Motivet er den opstandne Kristus. Dimension: 500 cm bred og 800 cm høj.
”Isakfoden”, 1994 – Tuborg Havn. Foden flyder som et skib på vand og symboliserer jødernes flugt til Sverige. Foden flygter mod frihed.
”Den blindfødte helbredes”. Findes i Dyssegaardskirken.”
Mattssons rideklub en livsstil
Mattssons Rideklub har en enestående beliggenhed mellem Øresund og Dyrehaven i ”Arne Jacobsen Land” med Bellevue og Bella Vista som naboer og med ridehus tegnet af samme arkitekt. Her er 74 heste og medlemmer i alle aldre, som tilbringer mange timer her. NORD var på besøg sammen med borgmester Michael Fenger. Udenfor hyler vinden. Men vi er bænket i hjørnet i den hyggelige og slidte rytterstue, hvor pejsen knitrer og sender varme ud i rummet. Herfra kan man følge med i, hvad der foregår ude på gårdspladsen, hvor en hest får motion på et nyanskaffet skridtbånd, som man kan sammenligne med et løbebånd, delvis finansieret af Gentoftes tilskudsordning. Men ellers sker der ikke så meget midt på en råkold formiddag, før eftermiddagens ridepiger og fritidsklubber kommer.
Én gang skovser – altid skovser
Næste år er det 100 år siden, Skovshoved Idrætsforening fik sin første bane på Krøyersvej – 13 år efter foreningen blev stiftet. Borgmester Michael Fenger og NORD får en tur rundt i SIF, som især fokuserer på, at alle skal have mulighed for at dyrke deres sport i et godt fællesskab. Det er eftermiddag og efterår. Døren til klubhuset bliver åbnet den ene gang efter den anden. En fodbolddreng i blåt tøj, en pige i nye knirkende tennissko sammen med sin mor og en endnu mindre, som er på vej over i badmintonhallen. Lars Weis, som har været forretningsfører i SIF de sidste par år, lever op til klubbens slogan. På hans grå hættetrøje står der ”Én gang skovser”, som er første del af klubbens slogan, som naturligvis ender: ”altid skovser”. Han har selv gået til fodbold og badminton i klubben som barn og er nu tilbage som leder, men er også selv aktiv i klubben.
Kildeskovshallen – sport i smukke omgivelser
NORD tog sammen med Gentoftes borgmester, Michael Fenger, på tur i Kildeskovshallen, som han i en årrække følte var hans andet hjem. Sports- og svømmehallen bliver anset for at være en af Danmarks smukkeste og er totalfredet. Der er dog alligevel endelig nye faciliteter på vej i den fuldt udnyttede svømmehal.
