Mariebjerg Kirkegård, som ligger i Gentofte Kommunes nordvestligste hjørne, er en del af den danske kulturkanon fra 2006 som et af vores ti mest betydningsfulde arkitekturværker. Kirkegården er i den grad en tur værd – også selvom man ikke skal besøge et gravsted. Gå en tur her gennem skov, eng, lysning og overdrev, som kirkegårdens forskellige afdelinger på smukkeste vis er inddelt i.
Lyset filtreres gennem de store træer og falder hist og her på en flad natursten med inskription. Det falder på de vilde planter i den sydlige urnedals skov-agtige natur, som slynger sig i et bakket område, og som er bare en lille del af Mariebjerg Kirkegård.
Her på denne tid af året er bevoksningen lav, om foråret er bunden fyldt med anemoner og kodrivere, og senere vokser den til med høje bregner og skovbundsflora. Kun to gange om året bliver vegetationen klippet til.
Det ligner alt andet end en klassisk kirkegård – og det var også hensigten for Gudmund Nyeland Brandt, som var arkitekten bag Mariebjerg Kirkegård. Han opponerede imod datidens landsby-kirkegårdes perlegrus mellem gravene og det pussenussede og blandede udtryk.
Nøje tilrettelagte firkanter
Man fornemmer, at området er stort, når man kører ind ad alléen med skovfyr på begge sider, og når man ser ned ad den tværgående hovedallé med spids-løn. Til gengæld har man følelsen af noget mindre og trygt, når man bevæger sig rundt, fordi kirkegården er delt op i 42 større og mindre nøje tilrettelagte firkanter, omkranset af høje, ret stramt klippede takshække. Mellem de enkelte afsnit er taksen klippet som en portåbning.
En stolt borgmester
– Er det ikke fantastisk flot! siger Hans Toft begejstret, da han ankommer. Han er som borgmester rigtig stolt over G.N. Brandts hovedværk, som blev optaget i kulturkanonen som et af de ti vigtigste arkitek-toniske værker i Danmark.
– Derfor passer vi naturligvis på området, ligesom vi gør det med hans egen have og Ordrup Kirkegaard, hvor han ligger begravet. Det er vigtigt som kommune at have fokus på, at man skal pleje og passe på et sted som dette – både som kirkegård og som den naturoplevelse man får, når man besøger den, siger han.
Henning Uldal er Park og Vejchef i Gentofte Kommune og viser NORD rundt på Mariebjerg Kirkegård. Han har tidligere været kirkegårds-inspektør her og har derfor også en særlig forkærlighed for stedet.
Vidt forskellige afdelinger
Når man går rundt fra den ene afdeling til den anden, kan man lade sig overraske, for de er vidt forskellige som fx skovafdelingen. Den ligger som en skovlysning med enkle egetræskors. G.N. Brandts tanke var, at korsene efterhånden skulle knække og formulde ligesom de afdøde. Der bliver ikke begravet så mange på dette afsnit længere, så man forsøger at bevare korsene uden dog at gøre dem for nydelige.
Strenge servitutter
Der er strenge servitutter for de enkelte afsnit, og det kan være svært at sige til sørgende, at de ikke må indrette en grav, sådan som de har lyst til. Men servitutterne er nødvendige for at bevare ideen for afdelingen.
Afdeling 3 er fx. anlagt totalt symmetrisk med stramme, brede takshække mellem gravene. Her viser servitutterne tydeligt Brandts modvilje mod monumentkulturen. Det enkelte gravsted under-ordner sig helheden, man måtte kun bruge flade gravsten, og hækkene blev gjort store og brede. Her er også en afdeling med mausolæer med en lidt sydlandsk stemning. Det er kun blevet til tre, men her er plads til 14. Det blev alt for dyrt og slog ikke rigtig an, fordi man både skulle leje jorden i 100 år og bygge selve mausolæet, som skulle være arkitekt-tegnet og skulle godkendes af kommunen.
I Børneafdelingen er der et kæmpestort egetræ, som man kan klatre i. På andre kirkegårde blev børn typisk begravet blandt andre gravsteder, men børnegravene blev med tiden ofte misligholdt, og skæmmede på den måde kirkegården, og efterlod familierne med dårlig samvittighed. Her blev børne-gravene gjort gratis, både hvad angår jordlejen og vedligeholdelsen af det stemningsfulde rum.
Natur og kontraster
Som man bevæger sig rundt fra afdeling til afdeling, ser man tydeligt, hvordan G.N. Brandt arbejdede med elementer fra naturen som skov, eng, hegn og lysning og kontraster som lys og skygge, dyrket og udyrket.
Da vi er tilbage, hvor vi startede, ved det funkis-inspirerede krematorium af arkitekt Frits Schlegel, som også tegnede flere villaer i Gentofte, udpeger Henning Uldal den høje takshæk. Her plantede den idérige kommunegartner hvidtjørn inde i hækken, som derved skal illustrere hegnene på landet. Nogle få uger om foråret står de som hvide skyer med deres blomster.
Det må vi bestemt vende tilbage for at se, for hele området tager mange timer at få set – og er mange ture værd.
Da Mariebjerg Kirkegård blev til
Det er snart 100 år siden, at kirkegraverne i Gentofte kommune begyndte at lægge pres på kommunen, fordi der var for lidt plads på de eksisterende kirkegårde. Der var brug for et stort jordstykke med plads til udvidelse, og valget faldt på Vintappergårdens 26 hektar jorde i kommunens nordvestlige hjørne – omregnet svarer det til ca. 36 fodboldbaner. Dengang var det ikke slået rigtigt an at kremere de afdøde, og pladsen blev derfor meget større, end man egentlig fik behov for, fordi kistegrave var målestokken. Senere er de mindre urnegravsteder blevet populære, og der er nu rigelig plads på kirkegården.
Mariebjerg Kirkegaard blev planlagt fra 1926 og ti år frem. De oprindelige marker blev beplantet med en kant af skov til at skærme mod omverdenen, og som i dag kan give fornemmelse af kirkegården som beliggende i en lysning i skoven. Alle alléer og hække blev plantet, vejene anlagt og alle de mindre områder blev beplantet med blivende træer og rammebeplantning. G.N. Brandt, som også havde præget Ordrup Kirkegård, er arkitekten bag.
G.N. Brandt fornyede fuldstændig måden at opbygge og indrette kirkegårde i Danmark på. Han hentede inspiration ude i Europa og var meget inspireret af at bruge modsætninger som skov og eng.
Mariebjerg blev i 2006 et af de ti arkitekturværker i den danske kulturkanon og bliver besøgt af mange arkitekt- og landskabsarkitektstuderende fra hele verden.
Rundt i Gentofte med borgmesteren – En ægte gammel brandstation
Hvis børnene en dag kommer hjem fra børnehaven og spørger dig, om I har røgalarmer derhjemme, og om batterierne i dem virker, har de nok været en tur på Gentofte Brandmuseum. De har set skinnende brandbiler og fået fortalt om den gode og den dårlige ild. De har også lært, hvordan man ringer til 112, og til sidst har de sprøjtet vand på et lille hus, til flammerne forsvinder.
Rundt i Gentofte med borgmesteren – Sammenhæng og helhed i Finn Juhls hus
Hans Toft kigger sig begejstret omkring i den smukke, luftige stue i Finn Juhls hus. Det ligger i Ordrup Krat og har siden 2008 været åbent for offentligheden som del af Ordrupgaard museum.
Her er vi omgivet af det ene designikon efter det andet – møbler som de senere år er gået for svimlende summer på auktioner. Ganske forståeligt for de står nærmest som skulpturer i et rum. Og alt er af Finn Juhl – f.eks. den lille to-personers sofa Poeten og Høvdingestolen.
Hovedbiblioteket – kulturelt åndehul for børn og voksne
Et profileret kulturhus, et åndehul for børn og voksne med flere og flere både spændende og finurlige aktiviteter og arrangementer. Det er tendensen på Gentofte Hovedbibliotek, som et stigende antal benytter til så meget mere end at låne bøger og andre materialer.
