Vælg en side

Jaguar I-PACE EV320 kommer i et begrænset antal. Prisskiltet bliver markant billigere end I-PACE er i dag.

Den elektriske Jaguar I-Pace fik en overvældende modtagelse ved sin fremkomst for et par år siden. Ud over den prestigefyldte European Car of the Year pris fik den fået bunkevis af lovprisninger rundt om i verden; Årets Bil i Tyskland, Årets Bil i Norge, Årets bil i UK, TopGear Magazine EV of the Year og Årets Elbil i Sverige for blot at nævne nogle.

Bilen har solgt godt, også i Danmark, og som et af få europæiske lande får vi nu herhjemme adgang til at købe en særlig limited edition. Den nye version hedder I-PACE 320. Som navnet indikerer, er antallet af hestekræfter i bilen nu 320 hk, mod normalt 400 hk, men bortset fra  antallet af hestekræfter er bilerne identiske. Prisen er dog alt andet end identisk, og den passer perfekt til det danske marked – især med de nye afgifter in mente.

– Vi er meget glade for, at vi er blevet udvalgt som et af de lande, hvor den nye Jaguar I-PACE 320 skal sælges. Det er et unikt og begrænset tilbud til de danske kunder, der vil have en premium elbil med fantastisk design og sportslige køreegenskaber. Uden at gå på kompromis med rækkevidde eller udstyr kan de spare 107.000 kroner. Jeg er sikker på, at den vil tiltrække nye kunder, siger Peter Veng Andersen fra Jaguar Land Rover i Danmark.

NORDs reporter har haft gode erfaringer med den første Jaguar I-Pace og kan berette om både en super velkørt, hurtig og agil bil, som samtidig er overraskende rummelig. Man møder en mellemting mellem en sportsvogn og familiebil – i fin forlængelse af Jaguars øvrige sortiment af benzin- og diesel-drevne firehjulstrækkere. I pendlertrafikken rundt om København mærker man tydeligt fordelen ved elmotoren, der bruges som motorbremse, og sammen med de aktive bremse- og køresystemer udlignes den sædvanlige brems-kør-brems rytme på en velafbalanceret måde. Rækkevidden i Jaguar I-PACE 320EV bliver den samme som i EV400 versionen – op til 415 km.

Man sparer rundt regnet 100.000 kr. på den nye I-PACE.


Udstyr og interiør er det samme i den nye Jaguar I-PACE 320EV som i 400 HK versionen. Kabinen oser stadig af britisk luksus.

 

Jaguar I-PACE 320 hk: Short & Sweet

Fuldt elektrisk performance-SUV: Rækkevidde op til 470 km. 0-100 km/t – 6,4 sek.

Pris fra 574.900 kr. – 107.000 kr. billigere end tilsvarende 400 hk version.

Besøg NORD’s Bil butikker her:

Mercedes bliver Van Mossel

Mercedes bliver Van Mossel

Mercedes-Benz skifter navn til Van Mossel som en del af en større rebranding-strategi. Ændringen markerer et nyt kapitel for det ikoniske bilmærke og signalerer en tættere integration med Van Mossel Group, en ledende bilforhandler i Europa. Navneskiftet forventes at styrke brandets position på markedet og skabe nye muligheder for vækst og innovation inden for bilindustrien.

læs mere
Guide til din nye Mercedes

Guide til din nye Mercedes

Med Mercedes-Benz træder du ind i en verden af legendarisk luksus, præstation og innovation. Fra klassiske køretøjer til de seneste elektriske modeller – se bare offroaderen her på billederne, som er det kendte bilmærkes seneste flagskib på elbilmarkedet – så tilbyder Mercedes-Benz en bred vifte af valgmuligheder, når der skal stå tysk kvalitet i garagen.

læs mere

error: Indhold er beskyttet.