Vælg en side

Glæd dig til endnu et gennemført julemarked for alle inde og udenfor på Skovriderkroen i weekenden den 1.-2.-3. december 2023.

Det bliver lidt af et brag, når NORD skyder årets julemarked i gang med over 130 udstillere. Den får alt, hvad der kan trække af jul, god smag og overraskelser. Skovriderkroen i Charlottenlund lægger rammerne til NORDs jule-marked, og Sirius skaber julestemning med en spektakulær julebelysning: Den smukkeste julelys-himmel skinner både over pladsen og markedets hovedstrøg, mens julemusikken i højttalerne spiller. I vil møde store julelys-figurer med oppustelige julemænd og snemænd, og når det bliver mørkt, vil lyshimlen over Foodcorner – her hvor vi alle mødes til hygge og mad – ligne en smuk stjernehimmel…!

Juleshopping for alle
Shop juleamok til ham, hende, børn og kæledyr i bl.a. Skønhedsteltet, Sundhedsteltet og Delikatesse-teltet. Lokale og eksterne små og store virksomheder viser alt fra kunst, bolig, tøj, julepynt, vin, udsøgte madvarer, puder, design og meget mere. Der er noget for enhver. Til hele familien og dig, der kommer alene eller med en ven/veninde, og bare gerne vil i julestemning med gløgg og juleshopping, som I ikke finder andre steder.

Spis dig mæt og glad
Inde og ude på den kendte Skovriderkroen vil der være masser af lækker mad og fristelser at sætte tænderne i. I Foodcorner kan du bl.a. få flæskestegs-sandwich, delikatesser, pølser og selvfølgelig gløgg og æbleskiver, mens julemusik i højttalerne skaber god stemning sammen med julemand, luciaoptog, træhytter med julelys samt 160 smukt dekorerede juletræer ude og inde, og dans med julemanden om vores store juletræ.

Borgmester, julebag og julelys
Vores egen borgmester Michael Fenger vil klippe snoren over kl. 14.30, når julemarkedet åbner fredag 1. december. Han vil også holde tale, mens duften af hjemmebag og julekrydderier breder sig og lysene fra Sirius glimter smukt. Der er tænkt på både børn og voksne, med henholdsvis særligt juletelt for børnene med kreativt værksted, ballonshow og meget mere, mens de voksne juleshopper og hygger.

Julemanden har også lovet at komme i år.

Besøg vores stemningsfulde marked med flot julebelysning fra Sirius over hele pladsen.

Sjov for børn på julemarkedet

Nissejagt og julelandskab
Børnene kan glæde sig til et julelandskab pyntet op med snemænd, nisser, sukkerrør og rensdyr samt tilbud om en masse aktiviteter at deltage i. Glæd jer især til vores nissejagt. Gå på jagt efter nisserne, som er gemt rundt omkring på julemarkedet. De heldige vindere får en sjov goodiebag med bl.a. tegnehæfte, sæbebobler og slik.

Ponyridning og kreativt børnetelt
Alle børn op til 12 år har gratis adgang på NORD Julemarked i år. Mod en lille skilling kan børnene få en dejlig ridetur på en af vores søde ponyer, lave deres helt eget ballondyr, og få lagt en flot ansigtsmaling. I det store opvarmede beduintelt er der kreativt værksted med alskens klippe-klistre-tegne-aktiviteter. Bliver I lækkersultne kan der købes æbleskiver og varm kakao.

Juletræ og lækkerier
Julemanden byder op til sang og dans rundt om det store juletræ hver time. Når I er færdige, så gå over i vores foodcorner. Her er alt fra flæskestegssandwich, delikatesser, pandekager, brændte mandler, gløgg og kaffe til de voksne, og varm kakao til børnene samt en masse andre lækkerier til store og små.


Få dit helt eget ballondyr og få lagt en sjov ansigtsmaling. Besøg også klippe-klistre i krea-børneteltet og nyd en omgang hjemmelavede æbleskiver.

Spring køen over

Køb billet online på billetsalg.dk og undgå kø på besøgsdagen.
Du kan også købe billetter i indgangen eller hos vores mange forhandlere.
Alle billetter gælder for 1 hel dag.

Voksenbillet
Pris 75 kr.
Køb din billet her

Pensionistbillet fra 66 år +
45 kr.
Køb din billet her

Barn 0-12 år
Gratis

Gratis adgang
Fredag den 1. december kl. 14-15

Parkeringsmuligheder
Her kan du parkere, når du skal til NORD Julemarked og er alle mellem 5-7 min gang fra Skovriderkroen:
Skovriderkroen – P plads
NPV, Jægersborg Allé 1A – P plads overfor Skovriderkroen  
Charlottenlund Fort, Strandvejen 150 – P plads
Bregnegårdsvej – Parkering
Gyldenlundsvej – Parkering 
Traverbanevej – Parkering
Charlottenlund Station – P plads
Ordrupjagtvej – Parkering i den ene side af vejen

Bus og tog
Tag toget til Charlottenlund Station det er 5 min fra Skovriderkroen og bus 179 og 23 går næsten lige til døren.

Hunde i snor er meget velkommen.

Området er handicapvenligt.
Stierne er kørestolsvenlige, og der er et handicaptoilet i stueplan. Der er ligeledes elevator op til boderne på 1. sal på Skovriderkroen.
Fri entré for handicapledsagere.

Skovriderkroen
Strandvejen 235 
Charlottenlund 
Telefon 39 90 80 70
www.nordjulemarked.dk

Tilmeld dig og følg os på Facebook

 

 

Området

HARALDUR.EU – MASSAGE

HARALDUR.EU – MASSAGE

Er flyttet til et nyt lokale hos FYSIOTEAMET Ordrupvej 56. Dermed udvider Fysiurgisk massør, Haraldur Haraldson det allerede tætte og gode samarbejde, han har haft de sidste par år med Ida Krak og Fysioteamet.dk.

læs mere

error: Indhold er beskyttet.