Kristian von Hornsleth er en dansk kunstner. Han har sit atelier ved sin bopæl i Hellerup og er født og opvokset i lokalområdet.
Hvad er dit forhold til området NORD? Nu kommer jeg jo fra området, så inden vi går i gang med interviewet her, så vil jeg gerne høre, om man får penge for at være med? Jeg mener, det er jo sådan, det virker her i området, ikk? Jeg har faktisk haft en kærlig og fast opvækst på Sct. Joseph Søstrenes Skole i Ordrup og haft søde forældre. Min far er en anerkendt virusprofessor, så jeg ved ikke, hvor det gik galt … Måske er man født kunstner. Jeg har ihvertfald altid haft en dyb mistillid til magtstrukturer. I gamle dage var oprøret mod de fede cigarrygende kapitalister på Sølyst. Nutidens fjende kommer jo i form af smilende, skaldede, veltrænede hvide mænd med designerbriller i sorte rullekraver og sandaler. Typen, der får julelys i øjnene ved tanken om at sælge til en kapitalfond i skattely.
Har du et godt tip, noget man bare skal i området? Ja, nu bruger jeg det mest af min fritid på tennis og på at undgå familien. Men når jeg endelig vover mig ud, så synes jeg for pokker, at man skal støtte de små restauranter i lokalområdet, så Hellerup kan blive et mini Vesterbro.
Hvad ved vi ikke om dig? Jeg har faktisk opfundet fake-news. Jeg blev smidt ud af af skolebladet i 6. klasse, fordi jeg havde lavet to sider med løgn. Det var altså allerede i 1975. Mine børn har kejsernavne, fordi kunsten er den nye adel, der tager det forpligtende moralske ansvar. De hedder: Adrian, Holly, Florian, Hektor.
Alder: 56 år og har gået på Kunstakademiets Arkitektskole.
Bosat: Hellerup. Bor ved siden af sit atelier.
Status: Gift med Sine Høeg Hornsleth og har 4 børn.
Beskæftigelse: Provokunstner og foredragsholder.
Bonusinfo: Har fået indbyggerne i en hel afrikansk landsby til at hedde Hornsleth.
Besøg NORDs kultur butikker her:
Rosé Rosé
Konceptet er knivskarpt, og den gode energi helt suveræn. Mød det erfarne og sammensatte trekløver – Peter, Lars og Bo – som står bag Hellerups og oplands nye eksklusive, franskinspirerede bistrorestaurant, der er opkaldt efter en lyserød sommerdrik.
Tina Buch, Tone-i-Tone Eventyr
Tøjvirksomheden Buch Copenhagen er som et andet guldæg blevet en hel families succesfulde levebrød. Kom med indenfor hos Tina Buch, som sammen med sin mand Jonas Buch har gjort en dyd ud af at skabe tøj i den douche farveskala.
Jeg er landet på min rette hylde
Gentofte har fået en ny ejendomsmægler. En, som både bor her og som gerne vil gå den ekstra mil, så både sælger og køber får en god oplevelse. Mød Samareh Bahari Hansen. Ny indehaver af Estate på Brogårdsvej i Gentofte. En passioneret ejendomsmægler og et stort familiemenneske, der også elsker at shoppe i Gentoftegade.