Med disse enkelte trin viser jeg dig, hvordan du fremhæver dine øjne med en flot og naturlig øjenskygge.
Trin 1:
Brug altid en øjenskyggeprimer, som lægges på hele øjenlåget op til brynet. Lad den tørre et par minutter, inden du fortsætter.
Trin 2:
Brug en bronzing eller contour powder som øjenskygge, da den giver et naturligt look. Læg farven i globelinien med en meget blød pensel. Blend farven ud med den bløde pensel, så du undgår hårde streger.
Trin 3:
Brug samme farve på hele øjenlåget eller vælg en mere skinnende øjenskygge, som på dette look. Brug en flad og hårdere pensel til at duppe farven på den nederste del af øjenlåget og arbejd dig stille og roligt op til globelinien, og blend farverne sammen. Læg også øjenskyggen under øjet helt ind til vipperne.
Trin 4:
Læg lidt eyeliner på det øverste øjenlåg og slut af med mascara.
Anvendte produkter
Primer
Urban Decay ‘Eyeprimer Potion Original’
Øjenskygge til globen
MAC Cosmetics ‘Harmony’ contour blush
Øjenskygge til nederste del af øjenlåget
MAC Cosmetics Eyeshadow ‘Sable’
Cremeøjenskygge til øjekrogen
MAC Cosmetics Creme color Base ‘Shell’
Eyeliner
Nilens Jord ‘Glide on Eyeliner’ Dark Brown
Mascara
Clinique ‘High Impact Masacara’ Sort
Must have pensler
MAC pensel nr. 224 & MAC pensel nr. 239
Maria Wahlin
Uddannet på Nicci Welsh Makeup Academy. Makeupartist og hårstylist i de sidste 8 år. Har arbejdet for blandt andet Unique Models. Brænder for naturlig skønhed, som kendetegner den skandinaviske minimalistiske stil.
Skønhedssaloner med luksus statement
Det er kun tre år siden, at Louise Find åbnede sin første Statement Copenhagen. Senest har Illum headhuntet en femte salon, og næste stop er udlandet. Louise Find fortæller om den korte, men intense rejse som virksomhedsejer af luksuriøse skønhedssaloner med verdensklasse service.
Nude & feminin make up til brylluppet
Livets vigtigste fest fordrer den mest perfekte makeup, men den vigtigste regel er, at den ikke skal ’larme’. Bryllupsmakeuppen skal være smuk, let, elegant og frem for alt feminin.
Min hud har fået en wauw-effekt
NORDs chefredaktør har testet microneedlingbehandlingen Dermapen4 hos Alfa Omega Klinikken, og det har resulteret i en glattere og mere strålende hud. Jeg har aldrig været god til at rense huden, og jeg har også solet mig for meget, så mine porer ved næsen og hagen er blevet tydeligere, ligesom jeg har fået fine rynker, og huden har mistet lidt af sin spændstighed.