Vælg en side

Magasinet Nord har taget temperaturen på, hvordan danske erhvervsledere har reageret på corona krisen. Vi har været omkring 4 ledere fra vores netværk, én i karantæne. Tendensen er klar. Krisen er dyb, men der er også muligheder og håb for fremtiden.

Corona krisen har ramt dansk erhvervsliv, som et lyn fra en klar himmel. Før krisen stod den økonomiske vejrudsigt ellers på solskin over både iværksættere, etablerede selskaber og detailhandlen.
Men da virussens indtog er der kommet truende skyer i horisonten, og selv store selskaber som Bestseller, Maersk og SAS må se formuerne skrumpe i lyntempo, og den 124 år gamle virksomhed, Arnold Busck, har måttet kaste håndklædet i ringen. Men hvad gør erhvervslederne? Vi har været omkring en håndfuld ledere fra vores portrætserie.

Mads Faurholt tilbyder konkrete ideer og iværksætterkapital

Mads Faurholt, som NORD Magasinet havde et interview med i forrige nummer, ser krisen som grundlæggende tragisk, men midt i det sørgelige skabes der også muligheder for fremtiden. Mads har under krisen været aktiv og blandt andet været med til at redde CVX, Copenhagen Venture Exchange fra konkurs, så virksomheden fortsat kan hjælpe danske vækstvirksomheder med at forbinde dem med kapital og kompetencer.
I adskillige opslag på Facebook tilbyder han også sine følgere på Facebook og LinkedIn tips og tricks fra den veluddannede turboiværksætters ‘værktøjs­kasse’.
Mads Faurholt forklarer i et opslag på Facebook den 23. april: “Som iværksætter kan jeg relatere til hvad Charles Darwin engang sagde: “It is not the strongest of the species that survive, nor the most intelligent that survives. It is the one that is most adaptable to change.” Det er fascinerende hvor gode og villige vores danske iværksættere er til at tilpasse sig hver situation de havner i. Specielt i denne coronakrise… Og husk på, at denne tid er den bedste tid, vi har haft længe, til at afprøve nye ting og fejle! Så sæt igang!”

 

Morten Wagner Datingkonge – opture og nedture

Morten Wagner, som især er kendt for Dating.dk, har et vidtforgrenet netværk af virksomheder: Udlejning af boliger, datingportaler og ejerskab af natklubben Dolores, og udbringning af take-away mad gennem Roomservice. Som ejer af et konglomerat har corona krisen budt på både opture og nedture. Til Magasinet Nord forklarer han:
Online dating er gået frem. Den trend har vi grebet og har arrangeret videostævnemøder med stor succes på Dating.dk. På samme måde har vi mærket en større efterspørgsel efter madudbringning og lejeboliger.Grundlæggende handler det om at kunne omstille sine forretninger lynhurtigt og prøve at se mulighederne i en ellers svær situation. Omvendt så er der forretninger, som vi har måttet helt lukke ned for en tid. Vores natklub skal nok bestå, men lige nu handler det om at begrænse skaden. På den måde føler jeg med de virksomheder, der ikke har den brede robusthed, som vi har fået gennem årene, men husk, at på den anden side af corona, vil der være muligheder igen for alle.

 

Lars Tvede handlede på krisen

Erhvervsmanden, forfatteren og superinvestoren, Lars Tvede, har imponerende nok navigeret gen­nem krisen på aktie­markedet med overskud. Gennem sin Facebook -profil har han holdt sine følgere orienteret om, hvordan han henholdsvis solgte, og dernæst shortede på aktiemarkedet ved at satse på, at aktierne faldt. En risikabel manøvre, men tim-ingen var nær perfekt, og han har høstet pæne gevinster.
Lars Tvede har tidligere været i Magasinet Nord, hvor han forklarede, hvordan han bruger viden om såkaldte supertrends til at investere. Han omgiver sig med eksperter til at gøre sig selv og sine læsere klogere på fremtiden. I et Facebook-opslag fra den 21. marts skriver han om forskellen på det, han kalder ‘noice trading,’ og den professionelle investor:
– Mange private investorer er desværre ofte meget motiveret af nyheder, som de overreagerer kraftigt på. Det får dem tit til først i overdreven begejstring at købe for dyrt og dernæst i overdreven frygt at sælge for billigt. De mest nyhedsdrevne investorer laver endog det, der kaldes “noise trading”, dvs. jagter efter hver lille nyhed… Professionelle investorer ser derimod meget længere ind i fremtiden – og med en reference-ramme, der rækker langt ind i fortiden.

 

Mia Wagner – løvinden var selv i Coronakarantæne

L edelse under corona krisen er svært nok i sig selv, men for den karisma­tiske erhvervsleder, Mia Wagner, fik ledelsesarbejdet en ekstra dimension, da hun selv kom i karantæne pga. mistanke om coronasmitte.
Der gik stærkt med at komme væk fra virksomheden, da Mia fik beskeden om, at hun havde spist frokost med en coronasmittet forretningsforbindelse. Der blev lynhurtigt pakket et par kufferter og afsted til sommerhuset. Ledelsesopgaven stod dog ikke stille af den årsag. Der blev lavet nye dagsrutiner, og driften blev omlagt, og alle de halvt hundrede medarbejdere, som Mia er direktør for i virksom­heden Freeway, skulle nu lede fra et sommerhus i Nordjylland.
I en podcast på sin Facebook forklarer hun fra sin karantæne:
– Vi er en onlinevirksomhed, så det har måske været nemmere for os end så mange andre. Vi er vant til at arbejde på distancen, men det er klart, at det har en stor indvirkning på den sociale dimension. Men jeg tror vi kommer til at se de sociale medier blive brugt på nye måder, og vi vil blive kreative i vores omgang med hinanden dér. Samtidig vil begreber som distance­arbejde, fjernundervisning og onlinehandel komme til at vinde frem i et endnu hastigere tempo end ellers.

Ilse Jacobsen – Med Hornbæk  i hjertet

Ilse Jacobsen – Med Hornbæk i hjertet

Ilse Jacobsen er født, opvokset og bor stadig i sit elskede Hornbæk. Efter 60 år i byen er hun stadig forelsket i området. Jeg holder utroligt meget af Hornbæk. Byen, stranden, plantagerne og det evigt skiftende scenarie, når man kigger ud over havet, og så er der selvfølgelig indbyggerne. Her er den her helt specielle afslappede atmosfære. Folk de kommer her for at nyde naturen og have god tid til hinanden, fortæller den altid flittige erhvervskvinde.

læs mere

error: Indhold er beskyttet.