Bruun Rasmussen har i 70 år været bindeled mellem unikke kunstgenstande og interesserede købere. I en tid, hvor vi er mere hjemme end nogensinde før og dermed tvunget til at se til på hjemmets fire vægge, har den gode kunst aldrig været vigtigere.
Af Peter Linder
Jeg må indrømme, at Kasper og jeg kender hinanden. For år tilbage sad jeg i bestyrelsen hos Bruun Rasmussen hvor jeg havde flere møder med Kasper, Frederik Bruun Rasmussen og Jakob Dupont, som i dag er administrerende direktør. Siden da har det været spændende at følge firmaets og Kaspers rejse. Bruun Rasmussen har bl.a været igennem et generationsskifte og har måttet omstille sig til den digitale tidsalder og netauktioner. Jeg mødtes med Kasper for at tage en snak med ham om hans historie og virke i Bruun Rasmussen.
Livet leves forlæns men forstås baglæns.
Hvordan er du endt i auktionsbranchen?
Jeg er opvokset i Aarhus, hvor tankerne mest gik på på, hvorvidt jeg skulle være professionel fod-boldspiller eller arbejde som kreativ tegner på et reklamebureau. Samtidig gik jeg til hånde på Sagførerernes Auktioner I/S, hvor min far var forvalter. I den periode havde jeg ingen idé om, at auktionsbranchen skulle ende som min karrierevej. Jeg begyndte efter gymnasiet at arbejde for min far, der nu var blevet selvstændig kunst- og antikvitetshandler. Og her klikkede det bare. Jeg blev dybt fascineret af kunsten, kunsthåndværket og historierne bag.
Jeg indså dog, at en videreudvikling af min viden kun kunne forløses et sted, hvor både mængden og kvaliteten af kunsten og kunsthåndværket var høj. Så jeg begyndte i 1995 at arbejde hos Nellemann & Thomsen. Omkring år 2000 blev jeg ansvarlig for auktionshuset Crafoords afdeling i Bredgade. Herefter fik jeg arbejde hos Ellekilde, der var at betragte som auktionsbranchens frække dreng i klassen, inden jeg i 2003 begyndte hos Bruun Rasmussen Kunstauktioner.
Større ansvar
Hvad er din rolle hos Bruun Rasmussen i dag?
Jeg begyndte at arbejde som generalist, med et relativt bredt kendskab til de fleste større forretningsområder. De primære arbejdsopgaver bestod i at vurdere kunders medbragte genstande og at besøge de kunder, der ikke havde mulighed for at komme til os.
Jeg fik en stigende interesse for, hvordan vi kunne forbedre og effektivisere vores arbejdsgange. Denne interesse medførte, at jeg fik det organisatoriske ansvar for afdelingen for ældre kunst. I 2009 blev jeg medlem Af direktionen, og i dag sidder jeg med det overordnede ansvar for alle husets forretningsområder. Min primære opgave er her at tilsikre, at vi har de rigtige kompetencer ansat inden for de relevante forretningsområder.
Mellem 60.000 og 80.000 genstande auktioneres gennem Bruun Rasmussen hvert år til et samlet hammerslag på mere end en halv milliard.
Jeg kan fornemme, at du er købmand – hvad betyder salgsdelen for dig?
Jeg har altid været begejstret for at være det formidlende led mellem en sælger og en køber. Men det væsentligste element er den store passion, der oftest er forbundet med handelen. Dette på grund af kunsten i sig selv, men også nogle gange på grund af de mennesker, der har ejet den, og de følelser der har været forbundet hermed. Jeg har altid ment, at man skal basere sin auktionsformidling på en stor faglig viden og en troværdighed. Værdier, der i den grad er i højsædet hos Bruun Rasmussen. Men også at formidlingen skal ske med en respekt og en forståelse for de store følelser.
Den gode investering
Har du et godt råd, hvis man vil investere i kunst?
Jeg møder naturligvis mange mennesker, der spørger ”hvad skal jeg købe?”. Og det er der selvfølgelig mange gode men også komplicerede svar på. Men den hurtige og forsimplede udgave er desværre, at “quick-fix-svaret” til den perfekte kunstinvestering ikke findes. Man skal sætte sig grundigt ind i historierne og i markederne, førend man kan kvalificere sig til den investeringsmæssige del. Mit bedste svar og råd til de mange spørgsmål er derfor altid, at “du skal købe med hjertet!”. For uanset hvor meget eller hvor lidt dit maleri stiger i pris, så kan ingen tage den glæde fra dig, som du har haft ved at eje og betragte det dagligt!
Kulturen i auktionshuset
Når man taler om Bruun Rasmussen, er det umuligt at komme uden om Jesper Bruun Rasmussen, som i den grad har sat sit fingeraftryk på virksomheden. Her bekræftes udsagnet om, at ’erfaren mand er værd at gæste’.
Jesper har formået at samle og skabe en kultur, hvor man som gæst og kunde føler sig velkommen og set. Jespers joviale facon, humør og glimt i øjet rammer noget i den danske folkesjæl, som distancerer sig fra det bedrevidende og det selvhøjtidelige. Ser man over København, så er Bruun Rasmussen et hæderkronet familieejet firma, som virkelig gør en forskel og skiller sig ud. Stor respekt herfra.
Mattssons rideklub en livsstil
Mattssons Rideklub har en enestående beliggenhed mellem Øresund og Dyrehaven i ”Arne Jacobsen Land” med Bellevue og Bella Vista som naboer og med ridehus tegnet af samme arkitekt. Her er 74 heste og medlemmer i alle aldre, som tilbringer mange timer her. NORD var på besøg sammen med borgmester Michael Fenger. Udenfor hyler vinden. Men vi er bænket i hjørnet i den hyggelige og slidte rytterstue, hvor pejsen knitrer og sender varme ud i rummet. Herfra kan man følge med i, hvad der foregår ude på gårdspladsen, hvor en hest får motion på et nyanskaffet skridtbånd, som man kan sammenligne med et løbebånd, delvis finansieret af Gentoftes tilskudsordning. Men ellers sker der ikke så meget midt på en råkold formiddag, før eftermiddagens ridepiger og fritidsklubber kommer.
Én gang skovser – altid skovser
Næste år er det 100 år siden, Skovshoved Idrætsforening fik sin første bane på Krøyersvej – 13 år efter foreningen blev stiftet. Borgmester Michael Fenger og NORD får en tur rundt i SIF, som især fokuserer på, at alle skal have mulighed for at dyrke deres sport i et godt fællesskab. Det er eftermiddag og efterår. Døren til klubhuset bliver åbnet den ene gang efter den anden. En fodbolddreng i blåt tøj, en pige i nye knirkende tennissko sammen med sin mor og en endnu mindre, som er på vej over i badmintonhallen. Lars Weis, som har været forretningsfører i SIF de sidste par år, lever op til klubbens slogan. På hans grå hættetrøje står der ”Én gang skovser”, som er første del af klubbens slogan, som naturligvis ender: ”altid skovser”. Han har selv gået til fodbold og badminton i klubben som barn og er nu tilbage som leder, men er også selv aktiv i klubben.
Kildeskovshallen – sport i smukke omgivelser
NORD tog sammen med Gentoftes borgmester, Michael Fenger, på tur i Kildeskovshallen, som han i en årrække følte var hans andet hjem. Sports- og svømmehallen bliver anset for at være en af Danmarks smukkeste og er totalfredet. Der er dog alligevel endelig nye faciliteter på vej i den fuldt udnyttede svømmehal.