Vælg en side

Fra Hornbæk og til Odense og hele vejen til Bornholm. Find inspiration til ferien under hjemlige himmelstrøg.


Store danske musikere “slås” om at få lov at give koncert på den intime scene i gårdhaven på Gæstgiveren. Musik i Lejet er et succesfuldt tilløbsstykke. 

Bornholm

Solskinsøen
Vi elsker Bornholm. Her skinner solen, og landskabet er smukt og anderledes. På Gæstgiveren i Allinge kan du sommeren igennem forene kulinariske oplevelser med tidens toneklang. Tessa, TV-2, The Minds of 99 og mange andre synger og spiller for dig, mens du spiser lækker mad. Hotel Sandvig Havn er også et godt bud. Nyindrettet i 2019 med flere forskellige værelsestyper og lej-ligheder med eller uden havudsigt. Egen café og butik med kunst-håndværk i kommission gør stedet ekstra stemningsfuldt.

Gaestgiveren.dk
Hotelsandvighavn.com

Tisvildeleje

Musik i Strandkanten
I Tisvilde må man gerne have huller i hørskjorten og solbriller i panden, når man tjekker hinanden ud på hovedgadens skønne caféer, restauranter og butikker. Om sommeren er Tisvilde et stort trækplaster, og ikke kun for stemningen og de smukke omgivelser men i særdeleshed Musik i Lejet. Tre dage med musik, kunst og gastronomi i strandkanten 20.-21.-22. juli. I kombination med sød søvn til bølgeskvulp på 1. klasse på badehotellet Helenekilde er sommerferien helt perfekt.

Helenekilde.com
Musikilejet.dk

Hornbæk

Skaldyr og rosé

Hornbæk er en rigtig by året rundt, og byder på skønne caféer og spisesteder som Restaurant Olivia og superhyggelige Albis Kaffebar. Havnen er indbegrebet af slentre-ture og is, og sæt dig om aftenen på en af restauranterne og nyd skaldyr og rosé i lange baner. Søger du kunst, er Rudolph Tegners Museum og statuepark syd for Dronningmølle i Nordsjælland et oplagt udflugtsmål. Og den 28.-30. juli er det tid for Hornbæks traditionsrige havne-fest.

Hornbaekhavnefest.dk
Rudolphtegner.dk

Liseleje

Lykken er badehotelsidyl
Oplev ægte badehotelsidyl i sommerlandet. Liseleje Badehotel er et særligt sted, der indbyder til ren afslapning. Her sover du godt på deres nyrenoverede værelser og spiser godt på restauranten ”Mamas & Tapas”. Stranden og den forunderlige natur er et stenkast væk. Den smukke, lille by byder også på masser af hyggelige butikker og gode spisesteder.

liselejebadehotel.dk


Masser af sjov for børn og voksne hele året på Jernbanemuseét. Liseleje badehotel byder på ægte afslapning og nyrenoverede værelser.

Odense

Tag en tur på Jernbanemuséet
Danmarks Jernbanemuseum ligger i hjertet af Odense og er et oplagt udflugtsmål for hele familien. Mærk historiens vingesus, når I kommer helt tæt på og ind i de store lokomotiver og flotte gamle vogne. Hop ombord på det populære minitog, der kører hver dag, og besøg den sjove udendørs legeplads og børnebanegården. Børn (0-17 år) har gratis adgang.

jernbanemuseet.dk

Hva’ med en tur på museum?

Hva’ med en tur på museum?

Du finder dejligt indhold til mange timer og dage, hvis du vil udforske vores genåbnede museer i lokalområdet, Københavns forstæder og Nordsjælland. Louisiana er altid en tur værd, men der er også andre dejlige kunstmuseer, lokalhistorie og masser af steder, hvor børnene kan få en oplevelse. Her er nogle eksempler på nogle gamle kendinge og måske et par ukendte.

Anbefalet af Charlottenlund Bog & Idé  af Thomas Amsinck

Anbefalet af Charlottenlund Bog & Idé af Thomas Amsinck

I denne gnistrende sommerromance indgår to forfattere med skriveblokering, et skæbnesvangert væddemål, som kan vise sig at vende op og ned på alle deres overbevisninger om kærlighed, litteratur og lykkelige slutninger. STRANDLÆSNING er en sjov, klog og romantisk fortælling om kærlighed, tab og familiehemmeligheder – og om at opdage, at lykken kan findes i selv de mindste øjeblikke.

Danmark kan også!

Danmark kan også!

Vi leder med lys og lygte efter eksotiske feriedestinationer i udlandet, men du må ikke glemme det lille ordsprog der lyder – ude godt, hjemme bedst. Måske er der noget om snakken. Vi kan skrive side op og side ned om de mange skønne destinationer, der findes verden over. Og det gør der virkelig. Men vi skal heller ikke glemme, at vi selv sidder på en skat af gode og smukke ferieoplevelser.


error: Indhold er beskyttet.