Vælg en side

Skab forandring med de møbler, du allerede har, med en møbelpolstring. Heider & Raagaard viser hvordan med deres udprægede sans for håndværk og design.

 

For nylig kom en fortvivlet kunde ind til Anja Heider – laugmester og indehaver af Møbelpolstreren Heider & Raagaard på Fredensvej. Kunden havde ledt og ledt, men kunne ikke finde en sovesofa, som hun kunne lide. – Vi foreslog hende, at vi selv lavede den, bygget ud af en seng, med hjælp fra en snedker, som vi så monterede og fik betrukket, siger den unge kvindelige laugmester, der brænder for det traditionelle håndværk i kombination med æstetik og design. – Vi er ikke bange for at være med på noget nyt og selv kreere, når vores kunder ikke kan finde møbler, der passer til deres personlige smag, siger Anja Heider, der også er designuddannet.

 


Kunden fik sin helt personlige sovesofa.

 

Funky rokokostole

Ud over den smukke sovesofa i en flot brændt farve med ekstrapuder og sidepuder har nogle gamle rokokostole fået et helt nyt liv. Hos maleren fik stellet en flot petroleumsblå farve, og hos Heider & Raagaard blev de ombetrukket med et iøjefaldende stor blomstrende tekstil. Et særdeles ret så funky look for nogle gamle stole. Tekstiludvalget hos Heider & Raagaard er i det hele taget stort. Farver, mønstre, grafiske designs og stoftyper fra navne som Kvadrat, Romo, Jane Churchill, GP & Baker, Manuel Canovas, Mulberry, Sahco, Nobilis, Osborne&Little, Houles og Sanderson m.fl. Det kan også være du drømmer om en rigtig vamset lænestol i det blødeste lammeskind.

 


Gamle rokokostole fik helt nyt liv med storblomstret tekstil.

 

Klassikere og almindelige møbler

Teamet i den kendte møbelpolstrer består udover Anja også af svenden Kim og lærlingen Fia. De har hvert deres spidskompetence inden for håndværket, men arbejder alle for samme mål: At skræddersy individuelle løsninger, der både i komfort og udseende passer til det enkelte hjem, med højde for at møblerne skal kunne bruges. Uanset om man kommer med en 7-er stol, klassiske safaristole, en ’banansofa’ eller ønsker et nyt løst betræk, der kan få en almindelig sofa til at se eksklusiv ud.

Følg møbel-makeovers på Instagram: instagram.com/heiderraagaard


Vamset ’bamsestol’ i det lækreste lammeskind og en sej safaristole.

 

Besøg NORDs Håndværkere her:

 

Wegner klassiker  i smuk, original ompolstring

Wegner klassiker i smuk, original ompolstring

Møbelpolstrer Anja Krage lund Heider har netop om-betrukket den eftertragtede Bamse-stol, designet i 1951 af Hans J. Wegner. Da den nuværende ejers far købte den fra ny, var den gul. Senere fik den et grønt betræk, og nu, hvor sønnen har arvet den, er den igen blevet gul og står i det smukke, klassiske uldstof Hallingdal fra Kvadrat. Møbelpolstreren lægger vægt på at udføre arbejdet, som designeren ønskede det – kun i naturmaterialer, hvor det er muligt, og håndsyet hele vejen rundt på bagsiden.

læs mere

error: Indhold er beskyttet.