Pfeiffer Plastikkirurgi er en kosmetisk plastikkirurgisk klinik beliggende centralt i Roskilde midtby på adressen, Algade 4. Klinikken er nyopført i 2018, hvorfor alle faciliteter er topmoderne. Hos os tilbyder vi kosmetiske operationer i lokal og fuld bedøvelse, samt mulighed for indlæggelse.
Du er i trygge hænder
Vi tager hånd om dig og sikrer os, at du kommer trygt og så smertefrit som muligt gennem et forløb. En plastikoperation er en stor beslutning, og derfor er det også vigtigt, at du føler dig så tryg som overhovedet muligt. Samtidig stræber vi efter at give dig et naturligt og harmonisk resultat baseret på dine ønsker.
Du vil blive fulgt af den samme kirurg under hele dit forløb og vil altid opleve at vi har god tid dig. Vi ved, hvor vigtigt det er at føle sig tryg før, under og efter en operation. Er du patient hos os, har du altid mulighed for at komme i kontakt med den kirurg der har opereret dig.
Philip Pfeiffer
Ejer af klinikken er speciallæge i plastikkirurgi, Philip Pfeiffer. Philip har mange års erfaring med kosmetisk plastikkirurgi og stor erfaring inden for brystkirurgi, særligt brystforstørrende operationer. Derudover interesserer Philip sig for ansigtsoperationer og foretager ansigtsløft, øjenlågsoperationer samt rynke- og fillerbehandling.
Teamet bag
Pfeiffer Plastikkirurgi er et erfarent team af dygtige specialister inden for plastikoperationer og andre korrigerende operationer. Teamet består udover Philip Pfeiffer af klinikassistent og operationstekniker Janne Westergaard og anæstesisygeplejerske (narkosesygeplejerske) Karin Ancher. Janne og Karin har begge over 20 års erfaring inden for deres felt.