Rundt med borgmesteren: Øregaard – et museum med mange facetter

Når et museum er en arkitektonisk perle, bliver bygningen i sig selv museets største værk, som skal bevares efter fredningsmæssige forskrifter og fortælle om den tid, det blev bygget – blandt andet. For samtidig er her spændende særudstillinger, moderne café, spejlscene og en smukt anlagt park. NORD Magasinet var på besøg med borgmester Michael Fenger.

Museumsdirektør Sidsel Maria Søndergaard og borgmester Michael Fenger

i Øregaardsparken.

Museets gæster går forbi os i havestuen for at se særudstillingen om de svenske modernistiske malere, Halmstadgruppen. I cafeen sidder mindre grupper og snakker, og i parken myldrer det rundt med børnefamilier til et specialarrangement, som borgmester Michael Fenger skal holde tale ved om lidt. Lige nu er han dog indenfor sammen med museums-direktør Sidsel Maria Søndergaard og NORD Magasinet.

Vi får lov at sidde i de gamle møbler i havestuen.

Museumsdirektøren fortæller begejstret om Øregaard.

Stukken i loftet er blevet forgyldt, og der er lavet en lille bort.

Bragt tilbage

– Det er utrolig meningsfuldt at stå i spidsen for at genskabe så meget som muligt af det, husets arkitektur handler om, og den æstetiske værdi, det repræsenterer, siger museumsdirektøren.
Øregaard har mange facetter, men selve den godt 200 år gamle klassicistiske bygning midt i den fine park er museets største værk. I løbet af de 15 år Sidsel Maria Søndergaard har været museums-direktør, er det blevet smukt renoveret indvendigt og bragt tilbage til den helt originale rumfordeling i stueetagen, de rigtige farver og materialer.

Med bare en smule fantasi ville man da heller ikke undre sig, hvis rigmandsfamilien Søbøtker, som fik bygget landstedet 1806-1808, sad bænket i have-stuen med sommergæster.

En af de nyere indvendige renoveringer er skabelontrykket af roser og humleranker i havestuen. Mønstret blev fundet under det første lag tapet.

Museet har for nylig erhvervet dette maleri af C.W. Eckersberg.

 Det udvendige

Et gammelt hus skal løbende holdes vedlige også udvendigt, og med jævne mellemrum kan man ikke nøjes med at lappe. Øregaard har nogle revner i murværket, og sammen med arkitekter og konservatorer er de derfor i dialog med Slots- og Kulturstyrelsen for på samme måde som indvendigt at rette op på nogle ting, som ikke er helt gode både ud fra det historisk korrekte og al det bevaringstekniske.
– Fx er der et tykt lag cementpuds på huset, men det er ikke godt for en bygning, som oprindeligt har været behandlet med kalkpuds. Husets farvetone var også lidt mere grålig, fortæller Sidsel Maria Søndergaard.

Bygningen skal også renoveres udvendigt.

Sidsel Maria Søndergaard på verandaen

Skodderne er ikke originale

En mere kontroversiel ting er, at Øregaard har søgt om lov til at pille de grønne skodder ned.
– De er først sat på ved en renovering ca. 18 år efter, huset blev bygget, hvor man har syntes, at det var moderne og charmerende sydlandsk. Men hvis de kommer af, og vinduerne igen bliver malet i deres oprindelige lyse farve, vil huset fremstå meget mere renfærdigt klassicistisk, sådan som det var tænkt.

FAKTA OM ØREGAARD

Øregaard blev oprindeligt opført som sommerbolig af storkøbmanden og skibsrederen Johannes Søbøtker (1777-1854) og hans familie. Han var
4. generation i en slægt af plantageejere på de dansk-vestindiske øer. Om vinteren boede han og hans familie i København, men somrene tilbragte de på landet i Hellerup. Dengang gik grunden helt ned til Øresund. Ind til 1917 ejede andre private familier stedet, hvorefter Gentofte kommune overtog landsted og park. I 1921 blev museet åbnet.