Vælg en side

Erhvervspsykolog Charlotte Skeel

Sætter vi glæde på dagsordenen, og inkorporerer glæde som et vigtigt måle­­­parameter i ledelse og blandt med­arbejdere, og som er målbart i forhold til bundlinje, såvel som succes, kroner og ører, så vil vi også kunne forvente glade medarbejdere og dermed endnu mere succes: Positivitet er lig med mere energi, flere ressourcer, innovation og øget overblik, og det smitter til kollegaer, der måske har en svær periode eller situation. Derfor er positive medarbejdere altid guld værd for en virksomhed, modsat negative attituder, der trækker energien ned og blokerer for succes.

Glæde skaber succes

Med andre ord: Der er intet at vinde ved negativitet, surhed, mobning, udstødelse, manglende forståelse og accept af hinanden eller bare stress blandt medarbejdere, men hvis ansvar er det? Bestyrelsen, der smitter direktionerne, der smitter resten af ledelsen, der påvirker medarbejderne. Udfordringen er, at ledere ofte tænker alt for meget på succes. Men i stedet for den snævre opfattelse af succes – dvs. succes på bundlinjen – så skal vi have glæden ind i virksomhedens performancestrategi. For sagen er, at når vi føler glæde, udvikler vi lykkehormonet serotonin, og vi kan endda udvikle forelskelses­hormonet oxytocin og dopamin. I kender det sikkert: Det fantastiske rush når arbejdspladsen er lig med udvikling, nytænkning og glæde. Den slags, der giver endnu mere energi og lyst til at performe.

Ind i det positive flow

Men hvad kommer først? Hønen eller ægget? Vi ved, at succes avler succes, fordi man bliver gladere og tror mere på sig selv, og det øger igen succesen. Altså skabes der et positivt flow. Men hvorfor ikke bare starte med at fokusere på glæde og dermed udvikle glade og lykkelige medarbejdere og ledere? Hvis vi får glæden langt mere i spil frem for kun kroner og ører, så vil jeg garantere, at vi øger bundlinjen, fordi vi faktisk øger vores ressourcer i kroppen og i hjernen. På den måde skabes et flow af succes, og vi sparer penge til sygedage og udgifter til sundhedsvæsenet i form af indlæggelser og behandling. En win-win-situation for alle.

Elon Musk: Næste stop Mars

Elon Musk: Næste stop Mars

Elbiler, rumraketter, solceller, kunstig intelligens… der synes ikke grænser for, hvad tidens mest visionære tech-iværksætter Elon Musk kaster sig over. Kan du huske satellit-toget, der tøffede hen over nattehimlen sidste år? Og man tænkte; hvad er det mest spektakulære?

læs mere
Leg dig til GOD ledelse

Leg dig til GOD ledelse

Glem magttyranniet og luftige buzzwords. God ledelse handler om at turde sig selv og sine medmennesker. Psykolog Charlotte Skeel slår et slag for den legende og modige virksomhedsledelse.
Magtcentrering for egen vindings skyld er ikke god ledelse! Det er demotiverende for ansatte, og skaber kun mere angst, stress og fejlagtige beslutningsprocesser, og for virksomheden er det penge smidt ud med badevandet. Som ledere skal vi i stedet have modet til at udvikle sunde, selvstyrende grupper med eget ansvar for økonomi og opgaver.

læs mere

error: Indhold er beskyttet.