Sjældent har et navn passet så godt som ‘BYENS HUS’ med tilføjelsen ‘vi skaber sammen’. Dermed er hele værdigrundlaget og visionen på plads. Det her hus er for alle, og alle kan være med til at forme og fylde på indholdet. Meld dig på banen, hvis du har specifikke ønsker til, hvad der skal foregå, for alt er ganske nyt endnu. Huset er i den grad stadig under udvikling – og det skal det blive ved med at være.
Det er jo et fantastisk hus. Det håber jeg, I allerede har fundet ud af! Det er de begejstrede ord, borgmester Hans Toft hilser Magasinet NORD med, da vi mødes på Hellerupvej i kommunens nye borgerhus, ’Byens Hus – vi skaber sammen’. Når man overfladisk kigger på og ind i huset – som er den gamle Internationale Skole og endnu tidligere Hellerup Skole – ligner det store kompleks mest af alt bare en skole. Ser man nøjere efter, er nogle områder nyindrettet til specifikke formål, men der er også stadig masser af gamle skoleklasser. Og det er der en god grund til: – Det skal signalere, at alle aldersgrupper og alle aktiviteter kan komme her. Huset må aldrig blive for fastlåst, tværtimod skal her altid være plads til udvikling, og til at nye ideer opstår. Hvis man er en forening eller en gruppe, som har brug for et mødested, skal man blot henvende sig. Nogle få af brugerne har fast base, men der er bestemt også nogle, som bare skal låne sig ind i lokalerne, forklarer Hans Toft.
Før indretningen af Ungemiljøet var de unge med i designproces helt fra bunden.
En kæmpe drømmefanger hænger ned i lokalet.
De unge har selv bygget en del af møblerne.
Husets navn siger det hele
Vi skal lægge mærke til husets navn, siger borg-mesteren – og ikke mindst den sidste det: – Det er afgørende, at ‘vi skaber sammen’ er med. Det er et signal om, at her er et hus, hvor der dannes netværk, som er foreningsbaseret, som er private aktører, frivillige aktører og selvfølgelig vores midlertidige flygtninge-boliger, som altsammen udgør det, vi skaber sammen – og indtil nu fungerer det fantastisk. Hans Toft er selv spændt på, hvordan huset i fremtiden skal drives. Et opgaveudvalg, som består af fem politikere og ti borgere, arbejder i øjeblikket på at konkretisere visionerne, så kommunens borgere kan få mest muligt ud af huset. Blandt andet tager de rundt og ser på andre kommuners borgerhuse for at få input. Til januar skal udvalget aflevere sine anbefalinger til kommunalbestyrelsen.
Faste og fleksible lokaler
På nuværende tidspunkt har ungerådgivningen Headspace indrettet sig i lokaler, som helt er deres, og Frivilligcenter og SelvhjælpGentofte har både administration i huset og bruger derudover en del lokaler. Repair Café anvender også huset, og to gange om måneden kan man møde op med sit gamle tøj, legetøj og alt mekanisk og elektronisk og få hjælp til at få det fixet af nogle frivillige som alternativ til at smide ud. Ungemiljøet bruger også en række lokaler i huset, hvor unge fra 7. klasse til 25 år har mulighed for at sætte alskens kreative aktiviteter i gang. – Men når de forskellige ikke bruger lokalerne, kan andre benytte dem. Fx er Ungemiljøet kun i brug fra kl.15 til 22 på hverdage – resten af tiden skal andre have mulighed for at bruge dem, forklarer Anna Tolstrup Jensen, der er konstitueret kultur- og ungechef i Gentofte, og som viser os rundt i huset sammen med borgmesteren.
Også uden for huset er der gang i fælles aktiviteter.
Liv i den store mødesal
Først kigger vi ind i den tidligere kantine, som nu kaldes mødesalen, hvor der i følge brandvæsnets opslag på væggen er plads til ikke mindre end 549 mennesker. Her sidder kun en enkelt lige nu. – Tit sker der allerede nu noget tre gange om dagen i den her sal – om dagen kan det være kommunen, der anvender lokalet, som når fx Jobcenter Gentofte afholder netværk for ledige ledere, som søger job, og som mødes og snakker sammen. Det kan også være morgenmøder i Hemingway Club, som er et socialt netværk for voksne mænd i alderen fra 60+ eller Blixen Club, som er et tilsvarende netværk for kvinder. Og hver tirsdag spiser nogle af de 34 flygtninge, som også bor her i en fløj af den gamle skole, sammen med en gruppe frivillige, fortæller Anna Tolstrup Jensen.
Rundt i huset
Vi kigger hurtigt ind i den fine teatersal, som bruges af teatergrupperne Harlekin og Globen og ellers ad hoc til koncerter, shows og skolers teaterforestillinger. Den store idrætshal bliver flittigt brugt af kom-munens foreninger, skoler og dagtilbud.
Ungemiljø med miljø
Oppe i Ungemiljøet i det gamle skolebibliotek bliver det meget mere spændende, og der er slet ingen tvivl om, at her er den hyggeligste del af huset. Her har de unge selv været med til at definere, designe og bygge Ungemiljøet. Fx møder vi i dag fire unge piger, Rawaa, Elisabeth, Aziza og Masha, på mellem 14 og 16 år, som alle har været med til at skabe rummene, og som får en snak med Hans Toft. Til forskel fra en ungdomsklub, hvor de unge kan melde sig til forskellige på forhånd fastlagte aktiviteter, kan de her primært selv byde ind med, hvad de brænder for at lave. Medarbejderne er her for at være klar til at gribe de unges ideer og hjælpe med at sætte dem i værk, forklarer Elsebeth Balsløw, som er ungekulturkonsulent. Vi fortsætter gennem billedkunstlokale, værksteder, væresteder og små områder under opbygning. Da vi kommer tilbage til den store mødesal, er den blevet ramme om et personalemøde for med-arbejdere fra et børnehus, mens gangene omkring er blevet mere stille. Huset er faldet lidt til ro, før flere aftengrupper igen skaber liv – sammen.
Den store mødesal bliver flittigt brugt til møder, spisning mm.
Byens Hus / Vi skaber sammen – Hellerupvej 22-26
Rundt i kommunen med borgmesteren: Sølyst – et historisk og moderne samlingssted
Der er historisk vingesus over at tage de syv trin med rød løber op til de høje indgangsdøre med det forgyldte navn SØLYST henover. Det gør borgmester Hans Toft og NORD Magasinet for at få et kig ind i det flere hundrede år gamle landsted, som har været rammen om utallige fester, kulturelle saloner og politiske beslutninger, og som siden 1948 ejes af Det Kongelige Kjøbenhavnske Skydeselskab og Danske Broderselskab.
Et stykke natur midt i villakvarteret
Hvis du ikke er lokalkendt i Jægersborg området, er det ikke sikkert, du har haft din gang i Hundesømosen – et af Gentoftes fine, fredede naturområder, som har rødder tilbage i de danske kongers jagthistorie. Siden 1950’erne har den ofte været nævnt i forbindelse med, at mange af vores kendte arkitekter byggede deres egne huse her. NORD tog på tur i Hundesømosen med borgmester Hans Toft, som bl.a. kunne fortælle, hvor det mærkelige navn muligvis stammer fra.
Ud i naturen med borgmesteren
Helt oppe ved Brogårdsvej – ud for Ermelundsvej – kan man gå ned til den nordligste ende af Gentofte Sø og hurtigt føle sig langt ude i spændende natur, når man følger søens rene vand og udforsker Brobæk Mose, hvor biodiversitet er højt på dagsordenen. NORD var på tur med borgmester Hans Toft i området, som har truet natur, sjældne fugle og fredede blomster.
